CPH Mediation & Negotiation genopslog dette
Er den samarbejdende bygherre en slap bygherre?🤔 Det spørgsmål var et af dem, der blev stillet på vores konference om “Samarbejdsløftet”. Heldigvis var mange enige om, at det ikke er rigtigt! Men det er netop en af de lidt mere klassiske holdninger, som vi skal udfordre i branchen. For det er jo ikke ved at sætte hårdt mod hårdt, at vi styrker samarbejdet og skaber de gode byggeprojekter, som alle tager ejerskab til👐 Samarbejde og dialog er ikke bare kamillethe og flowerpower, det er faktisk god forretning! Vi er nødt til at tale mere om både konfliktforståelse- og løsninger på tværs af værdikæden, hvis vi skal skabe de bedste betingelser for fremtidens byggerier og undgå dyre og udmattende konflikter. Det kræver nye fagligheder som fx samarbejdsudviklere, og nye roller til advokaterne, der i højere grad skal forebygge og fungere som mediator i konflikter. Men efter debatten og det store engagement på konferencen er jeg håbefuld, for jeg tror vi er mange, der gerne vil den vej. Se de mange gode råd, vi har samlet i publikationen i kommentarfeltet👇 Vi glæder os til at arbejde videre med denne vigtige dagsorden🙌 Tak for godt værtsskab til Bygningsstyrelsen og for godt samarbejde med de mange oplægsholdere, organisationerne i branchen og særligt vores projektpartnere CPH Mediation & Negotiation og Bygherreforeningen. #Samarbejdsløftet #Byggerietssamfundsansvar