Danske Maritime (Danish Maritime)

Danske Maritime (Danish Maritime)

Politiske organisationer

Brancheorganisation for danske leverandører af skibe, maritimt udstyr, service og skibsdesign. Danish maritime industry.

Om os

Danske Maritime er brancheorganisation for den maritime industri, som består af værfter, udstyrsproducenter, skibsdesignere og servicevirksomheder. Den danske maritime industri er en udtalt eksportindustri, som leverer til stort set alle skibstyper og har en solid position på verdensmarkedet, der efterspørger danske højteknologiske, grønne og energieffektive produkter og løsninger. Danske Maritime arbejder på vegne af medlemmerne på alle politiske niveauer i såvel Danmark som på europæisk og internationalt niveau for at sikre et højt, fælles niveau for sikkerhed, klima og miljø samt fair, global konkurrence. Derudover bistår vi med eksportfremstød, rådgivning og en lang række andre faglige tilbud. Vores ca. 165 medlemsvirksomheder spænder bredt. Fra mere traditionelle fagligheder til højteknologisk forskning og udvikling – og fra mindre opstartsvirksomheder til internationale koncerner. --- Danish Maritime is the industry association of Danish providers of maritime equipment, maritime design, maritime service and ships. We were founded in 1919 as the Association of Danish Shipbuilders. Today, Danish Maritime encompasses approximately 165 Danish companies, all contributing to the global maritime industry. Our mission is to foster the enduring success and competitiveness of the Danish maritime industry. We achieve this by advocating for favorable framework conditions and ensuring a level playing field, thereby facilitating optimal growth and innovation within our sector.

Websted
http://www.danskemaritime.dk
Branche
Politiske organisationer
Virksomhedsstørrelse
11-50 medarbejdere
Hovedkvarter
Herlev
Type
Nonprofit
Grundlagt
1919

Beliggenheder

Medarbejdere hos Danske Maritime (Danish Maritime)

Opdateringer

  • SÅ er vi klar! DEL gerne 😊 Her kommer vores helt nye kampagnefilm, som alle vores medlemsvirksomheder har mulighed for at bruge. Filmen skal inspirere flere til at se nærmere på de mange spændende job- og uddannelsesmuligheder i den maritime industri, og vi er rigtig glade for resultatet. Vi håber, at filmen vil nå vidt omkring og vække interesse, for vi har brug for endnu flere talenter i den maritime industri. Både dem, der brænder for at designe og konstruere skibene, så de sejler mest optimalt. Dem, der har et skarpt blik for detaljer og lægger en stolthed i det gode håndværk. Dem, der ved alt om data og andre de øvrige dygtige folk rundt i industrien. De bedste til at formidle budskabet er medarbejderne selv. I filmen har vi derfor fokus på rollemodellernes egen passion for deres fagligheder og det maritime, som vi håber, mange vil kunne spejle sig i. Læs mere om de mange uddannelser og jobmuligheder på maritimefuture.dk. Og del MEGET gerne videoen, så endnu flere får øjnene op for vores spændende, maritime industri. Tak til alle de fantastiske rollemodeller, der er med i filmen: Jasmin Osther fra C.C.JENSEN, Malte Tollef Dresler fra SH Group, Martin Bruun fra Tuco Marine ApS - ProZero Workboats, Jacob Mølbjerg Toft Jensen fra Scanel International A/S, Mikala Larsen fra ME PRODUCTION, Martin Christensen fra Orskov Yard, René Sønderbæk-Jørgensen, Gabriel L. og Babak Rezaei fra Hempel A/S, Rasmus Byrdal Kjær fra OSK Design og Casper Venlov fra FORCE Technology. Stor tak til Den Danske Maritime Fond, der har støttet projektet. Tak også for det gode samarbejde til Hanne Schmidt, Anne Vandkrog Kehlet, Jannik Vestmar fra Geelmuyden Kiese Danmark. Glade hilsner fra Rikke Torndal Laursen, Susanne Irvang Nielsen og Mia Tang fra Danske Maritime. 

  • 🌟 Nytårshilsen fra Danske Maritime 🌟 Tak for et godt og begivenhedsrigt 2024, hvor vi i den maritime industri har oplevet både store muligheder og betydelige udfordringer.  Året har været præget af en intensiveret geopolitisk uro og klimakrisens eskalering. Men trods disse globale udfordringer har 2024 også været fyldt med masser af gode oplevelser, teknologiske fremskridt og maritim idérigdom. Hos Danske Maritime har vi haft et både travlt og spændende år med mange vigtige projekter, samarbejder og partnerskaber. Blandt andet udarbejdelse af anbefalingerne om nye skibe til Søværnet, Havnepartnerskabet og regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark, som aktuelt arbejder på anbefalinger, der skal styrke branchens konkurrenceevne. Vi ser frem til et forsat godt samarbejde med Folketinget og myndighederne om både det og andre centrale emner. Vores industri er i vækst, og samlet står Det Blå Danmark for hele 37 % af den danske eksport, hvilket sætter en tydelig streg under branchens store betydning for både økonomien og den grønne omstilling. Virksomhederne har gjort det godt, og det sætter vigtige aftryk. På EU-niveau ser vi med optimisme frem til en kommende europæisk, maritim industristrategi, som vi håber at få præsenteret under det danske formandskab i efteråret 2025. Nationalt og internationalt arbejder vi målrettet for at sikre, at vores industri er i front med innovation og teknologisk udvikling. Dette kræver politisk opbakning og prioritering, og vi oplever heldigvis en stigende, positiv interesse på alle politiske niveauer.   2025 byder på nye spændende muligheder og sideløbende udfordringer, fordi geopolitikken fortsat er præget af uro. Men vejen mod en klimaneutral skibsfart er en bunden opgave, og vi ser frem til fortsat at arbejde tæt sammen med vores medlemmer om dels at styrke den maritime industri og dels at bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig, maritim fremtid i Danmark og resten af verden. Danske Maritime vil gerne takke alle vores mange, gode samarbejdspartnere for endnu et vigtigt maritimt år. Lad os sammen tage hul på et spændende 2025. Rigtig godt nytår alle sammen! 😊

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Webinar med økonomisk ekspert James Pomeroy om handel, teknologi og maritime trends. Den globale økonomi har budt på lidt af hvert i de seneste år: Corona-nedlukning, Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation efterfulgt af høje renter. Geopolitik har ændret handelsstrømme, skabt forskydninger i efterspørgslen efter forskellige skibstyper og påvirket virksomheders omkostningsstrukturer. Og mens den globale økonomi er ved at komme sig efter de seneste chok, vil nye udfordringer opstå i fremtiden. Så hvad kommer der til at ske i de kommende år? For at blive klogere på de globale, økonomiske tendenser, som allerede nu tegner sig i horisonten, har vi inviteret James Pomeroy, global økonom hos HSBC, til at holde oplæg. James er en erfaren økonom, der primært arbejder med langsigtede tendenser. Han har fulgt de økonomiske udviklinger og deres relevans for fremtiden tæt. Inden for det maritime område har han for nylig talt på 2024 Smart Maritime Annual Global Innovation Congress i København og Zero Norths podcast “Navigating Zero.” Webinaret finder sted den 15. januar kl. 10.00-11.00 med oplæg og efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse er gratis for medlemmer af Danske Maritime, og du kan melde dig til via vores hjemmeside. Webinaret vil blive afholdt på engelsk.

    Webinar: Handel, teknologi og maritime trends - Danske Maritime

    Webinar: Handel, teknologi og maritime trends - Danske Maritime

    https://danskemaritime.dk

  • Mød engagerede studerende og etablér forbindelser til fremtidens talenter i den maritime sektor 😃 ⚓ Den 4. februar 2025 afholder Roskilde University et matchmaking-event i samarbejde med Danske Maritime, Danske Rederier og ShippingLab. Her kan I få mulighed for at præsentere jeres virksomhed, udveksle idéer med studerende og diskutere løsninger på aktuelle udfordringer, som de studerende kan arbejde videre med for jer i konkrete projekter. Eventen sætter fokus på centrale temaer som bæredygtighed, digitalisering og teknologiudvikling – områder, der i stigende grad præger den maritime branches udvikling. ⚓ Hvad gør dette event relevant for jer?⚓ - Fokus på bæredygtighed og teknologiudvikling: Mange studerende arbejder med emner som bæredygtighed, digitalisering og data science – områder, der er afgørende for den maritime sektors fremtid. - Langsigtet værdi: Projekterne varer 4-5 måneder, hvor grupper af 2-5 studerende dedikerer mellem 200-400 timer på at løse udfordringer, der kan tilføre værdi til jeres virksomhed. ⚓Hvad får I ud af at deltage?⚓ - Innovative løsninger: Samarbejd med studerende, der kan bidrage med nye perspektiver. - Employer branding: Positionér jer som en attraktiv arbejdsplads for kommende talenter. - Rekruttering: Identificér potentielle praktikanter, projektmedarbejdere og fremtidige ansatte. ⚓Eventformatet ⚓ - Deltag aktivt: Præsenter jeres virksomhed og problemstillinger via en kort pitch (3-4 minutter). - Standplads: Få jeres eget område til at møde studerende og skabe dialog. ⚓Praktisk information⚓ Dato og tid: Tirsdag den 4. februar 2025, kl. 08.00-14.00 Sted: Universitetsvej 1, 4000 Roskilde (Store Auditorium) Deadline for tilmelding: 15. januar 2025 Krav til deltagelse: Minimum én repræsentant fra jeres virksomhed skal deltage hele dagen. Hvis I ønsker at deltage eller har spørgsmål, kan I kontakte Magnus Garymg@shippinglab.dk

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Medlemsnyt fra Tuco Marine ApS - ProZero Workboats, som netop har leveret et 15 meter langt passagerfartøj til Metro-Opus, en ambitiøs aktør inden for højhastighedsfærgedrift i Norge. Efter omfattende test og passagercertificering er det avancerede fartøj blevet godkendt af den Norske Sjøfartsmyndighed. Fartøjet er designet og bygget efter ProZero’s modulære konstruktionsprincipper og certificeret til at transportere 12 passagerer, inklusive kørestolspladser, samt gods og besætning. Det gennemprøvede skrogdesign sikrer lav hydrodynamisk modstand, hvilket forbedrer brændstoføkonomien og giver gode søegenskaber selv under barske vejrforhold.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Medlemsnyt fra Teknologisk Institut og Green Instruments , som nu går i gang med at måle effekterne af emissionsreducerende tiltag i realtid på Uni-Tankers A/S' skibe. Det gør de i regi af projektet CLEANSHIP, som snart er klar til de første emissionsmålinger ombord på skibet Falstria Swan. Ved at overvåge emissioner og brændstofforbrug i realtid kan projektet levere værdifulde data og indsigt til den maritime industri, hvilket understøtter fremtidige investeringer i mere bæredygtige og miljøvenlige teknologier. Danske Maritime bidrager til CLEANSHIP-projektet, der bringer nøgleaktører fra den maritime sektor sammen for at demonstrere og dokumentere, hvordan innovative teknologier kan reducere skadelige emissioner fra skibsfarten. Det ambitiøse mål om klimaneutral skibsfart i 2050 kræver handling og innovative løsninger, og CLEANSHIP-projektet er et vigtigt skridt på vejen dertil. Projektet er støttet af Miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram - MUDP. https://lnkd.in/dAPMkkd5

    Vi er klar til emissionsmålinger ombord på et Uni-Tankers A/S skib 🚢 Snart installerer vi avanceret måleudstyr fra Green Instruments på skibet Falstria Swan til måling af emissioner og black carbon. Udstyret er nøje udvalgt for at sikre præcise og pålidelige målinger i det krævende maritime miljø. I CLEANSHIP-projektet skal langtidsmålinger i realtid sikre ny viden om reelle emissioner under skibsdrift og sikre et databaseret grundlag for emissionsreduktion. Vi undersøger også emissioner fra biobrændstof i forhold til konventionelt marinebrændstof. Baseret på omfattende realtidsdata sigter projektet mod at udarbejde anbefalinger til reduktion af skibsfartens klima- og miljøpåvirkning. Følg med i projektets resultater her: https://lnkd.in/dmSCd6-D

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Nu sænker julefreden sig snart velfortjent over den maritime industri. Men når I danser om juletræet med familien, pakker gaver op eller spiser julemad, rammes I muligvis af et pludseligt savn til jeres gode kollegaer i den maritime industri 😉 Det savn synes vi, at I skal bruge positivt og sende os en indstilling til ÅRETS KOLLEGA I DEN MARITIME INDUSTRI. Den kollega, I ikke kan undvære enten pga. hans/hendes ukuelige optimisme, smittende humør, fagligt høje niveau eller noget helt fjerde. Det er altid en stor glæde for os at læse indstillingerne til årets kollega i den maritime industri – det viser os, hvor mange dygtige og engagerede mennesker, der arbejder ude i medlemsvirksomhederne. Indstillingerne sendes til info@danskemaritime.dk senest d. 28. marts 2025. Vinderen præsenteres på Danske Maritimes årsmøde d. 24. april 2025.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • I dag blev Havnepartnerskabets anbefalinger foldet ud på en velbesøgt konference på Christiansborg – arrangeret af Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Havne, DI - Dansk Industri og Dansk Metal. Havnene spiller en vigtig rolle for dansk vækst og forsyningssikkerhed, fastslog erhvervsminister Morten Bødskov fast i sin indledende tale, hvilket alle er enige om. Men særligt erhvervshavnene er samtidig områder, der samler rigtig mange aktører med meget forskellige behov. Noget af det vigtige for Danske Maritime i løbet af arbejdsprocessen i partnerskabet har været at sikre, at der fortsat er ordentlig plads til traditionelle erhverv som værfter og de mange følgeerhverv, selv om nye aktiviteter i relation til fx energiforsyning og grøn omstilling skyder op. Netop det emne tog Danske Maritimes CEO Jenny Braat op som deltager i en af paneldebatterne. Fordi der kan være divergerende interesser mellem både aktørerne og i relation til kommunerne, der fx også interesserer sig for boligudvikling med udsigt, er det vigtigt at finde balancen, og det er vigtigt, at vi får sikret eksisterende maritime erhvervs fortsatte udviklingsmuligheder. Tak for gode debatter og indlæg om et vigtigt emne, hvor Danske Maritime ser frem til den videre politisk proces. Denne kommer til at sætte vigtige hegnspæle for den fremtidige udnyttelse af de danske havnearealer og for vores maritime bidrag til dansk vækst, sikkerhed og forsyningssikkerhed.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 2
  • Medlemsnyt fra MAN Energy Solutions, der deltager i et ambitiøst, innovativt projekt, som skal afsøge mulighederne i dansk produceret ammoniak-brændstof til skibsfarten.   Projektet, NH3 Spark – FutureFlex, der har bragt DTU Construct og Skovgaard Energy sammen med MAN Energy Solutions, har opnået støtte fra EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, som sprøjter 31 mio. kr. i projektet.   Ambitionen for NH3 Spark-projektet er helt konkret at udvikle en type ammoniak-brændstof, som kan bruges i en fire takts-motor uden behov for pilotbrændstof. Jarl Nyegaard Klüssmann, der er projektleder hos MAN Energy Solutions fortæller mere:   ”Ren ammoniak som brændstof i en 4-takts motor af industriel relevant størrelse, uden behov for pilot indsprøjtning, er aldrig tidligere påvist i en kommercielt tilgængelig motor. Løsninger som denne kan blive afgørende for den maritime sektors overgang til en CO2-neutral fremtid – og samtidig være med til at fastholde Danmarks førende position på søfartsområdet,” siger Jarl Klüssmann.   Du kan læse mere om det spændende projekt hos Søfart - Danmarks maritime fagmedie her: https://lnkd.in/dbqBGkG7

    Ambitiøse danske forskere vil udvikle hidtil uset ammoniakmotor-teknologi

    Ambitiøse danske forskere vil udvikle hidtil uset ammoniakmotor-teknologi

    soefart.dk

Tilsvarende sider