Novafos

For et år siden spurgte vi os selv i Novafos: Hvad vil du være stolt af at have været med til at udrette hos os, når du ser tilbage på dit job fra år 2030? Svarene var vilde, ambitiøse og fulde af håb for fremtiden. Se lige her: - ”Vi viser vejen og går foran i at skabe det bæredygtige samfund, hvor vand er grundlaget, som verdenen har brug for.” - ”Vi har opnået et rent vandmiljø og udnytter de ressourcer, der er i spildevandet.” - ”Jeg kommer glad på arbejde og går glad hjem – og føler, vi alle gør en vigtig forskel i Danmark!” Ambitionerne sætter nu retningen for Novafos og arbejdet med den fremtidige strategi, som vi præsenterede på vores årlige ejerdag. Ejerdagen er en anledning til at præsentere, lytte og ikke mindst diskutere med borgmestre og medarbejdere i vores ejerkommuner. 

Vejret bliver vildere og vådere. Det bekræfter tørre tal fra både #DMI og klimaprofessor Sebastian Mernild på #DANVAs konference, hvor hele landets vandbranche er samlet for at dele viden og erfaringer. 977 millimeter regn blev det til i 2023, og året satte dermed nedbørsrekord. Det er en øredøvende reminder til os alle. Så når vi tjekker ud i eftermiddag efter to dages konference, ved vores hydraulikere, projektledere, biologer, planlæggere og GIS-folk godt, hvad de skal tage sig til. Ikke bare hos os i Novafos - men i hele branchen.

Nødhjælp til naturen: Herle Mo Madsen og Philip Giødesen Lund arbejder i Novafos med hydraulik og miljøpåvirkninger. Med deres fælles viden og indsats kan vi gøre noget ved de mange overløb, der påvirker vores vandløb og anden våd natur. Og vi kan skabe resultater straks i stedet for at vente på, at vi får separatkloakeret, udvidet kapaciteten i fællessystemerne og bygget nye vandressourcecentre.    Sammen med resten af projektholdet laver Herle og Philip en systematisk gennemgang af vores overløbsbygværker, og hvor det er muligt, foretager vi ombygninger og andre simple tiltag, som reducerer overløbene. I 2024 har vi gennemgået 25 bygværker og søgt om ombygninger af 12 med reduktioner på op til 50 % af aflastningsmængden. Resultaterne er så gode, at vi i disse dage deler dem med resten af branchen på Danmarks største konference om drikkevand, spildevand og klima, som #DANVA afholder i Kolding.

Fremtidens ingeniør på tur. Fascinationen af byggepladser, gravehuller og rendegravere starter i barndommen. Og for nogle varer den endda ved livet igennem og bliver til uddannelse og job. Med hjelm og orange refleksvest var sikkerheden i top, da Jens på fire år var med far på arbejde og fik lov at komme helt tæt på de store maskiner. I Novafos bygger vi stort og graver dybt. Vi nørder med tal og koefficienter. Vi får vilde idéer og prøver de bedste af i praksis. Vi arbejder altid på at finde de bedste og mest bæredygtige løsninger for samfundet, naturen og klimaet, ja, for fremtiden. Så vores børn og børnebørn fortsat kan bade i søerne, bo i byerne og drikke fra hanen. Det er ikke nogen nem opgave. For når vi skal klimatilpasse vores natur og byer, så koster det ofte. På klimaaftrykket og på bundlinjen. Men vi gør altid vores bedste. Også for Jens' skyld.

Hvordan skal vi indrette vores omgivelser i en fremtid med mere regn? Det skal politikerne i Egedal tage stilling til i løbet af de kommende år og til at guide sig, får de hjælp af et repræsentativt udsnit af kommunens borgere, som til foråret træder sammen i #EgedalKommunes første borgersamling. 36 borgere skal med hjælp fra eksperter og demokratirådgiverne i #WeDoDemocracy drøfte, hvordan vi kan håndtere regnen og samtidig finde balancerne mellem visioner og realistiske løsninger. Som kommunens vand- og spildevandsselskab er det Novafos, der skal udføre selve løsningerne, når den tid kommer. Alle borgere i Egedal over 16 år har fået en invitation til at deltage, og blandt de interesserede skal der trækkes lod om 36 pladser, så panelets sammensætning afspejler mangfoldigheden i Egedal Kommune i forhold til alder, køn, uddannelse og boligtype. Da der kan være langt fra e-Boks til et egentligt engagement, har vi været rundt i kommunen for at reklamere for de vigtige og spændende overvejelser, man som borger tage del i. 

Ti olympiske svømmebassiner fyldt med regnvand. Det skal vi finde plads til i bydelen Mørkhøj i Gladsaxe Kommune. 20.000 kubikmeter skal vi finde, så vi kan forsinke regnvandet, når det våde vejr er over os.   Derfor har vi inviteret bestyrelserne fra tre boligafdelinger i Mørkhøj med på en bustur ud i det grønne for at se på regnvandsløsninger. Vi vil nemlig gerne bruge deres grønne arealer til at opbevare noget af vores regnvand.   Det er helt frivilligt, om beboerne er med på den. Så busturen er bare et af de første step i dialogen med bestyrelserne. Det kræver tillid og dialog, nytænkning og pragmatisk tilgang at finde de gode løsninger, der både bidrager positivt til separatkloakeringen i Gladsaxe, og som samtidig gavner beboerne i boligafdelingerne.   Den proces er både lærerig og underholdende. Og vi kan bare sige: Vi glæder os til resten af turen.   Mørkhøj er det første område i Gladsaxe, der skal separatkloakeres, hvor regnvand og spildevand skilles ad, så kraftig regn ikke oversvømmer græsplæner, veje og kældre, og regnvand blandet med spildevand ender i moser, søer og åer, hvor det ødelægger livet for planter og dyr. Når vi alligevel er i gang med at grave, vil vi gerne udnytte muligheden for at skabe flere grønne åndehuller i Mørkhøj, flere hyggelige byrum til det gode hverdagsliv og bedre forbindelser på tværs af bydelen og til resten af Gladsaxe.   Planlægningen af separatkloakeringen af hele Mørkhøj foregår i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommune og med rådgiverne Rambøll, Bogl og Gehl. 

På grænsen mellem Herlev og Gladsaxe ligger Kagsåparken. Lige nu forvandles det store område til en ny regnvandspark, der passer til fremtidens vildere og vådere vejr.   Ved kraftig regn kan der opbevares 100.000 kubikmeter regnvand i parken, indtil det kan løbe videre til Harrestrup Å. Klimatilpasningen af parken vil mindske oversvømmelser lokalt og samtidig sikre renere vand både i Kagsåen og Harrestrup Å, der løber gennem hele Storkøbenhavn. Til gavn for både dyr og planter.   Kagsåparkens Regnvandsprojekt er et samarbejde mellem Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, HOFOR og Novafos. Projektet er udarbejdet og tegnet af Rambøll og Gottlieb Paludan Architects. Entreprenørfirmaet Aarsleff står for anlægsarbejdet. 

Byerne vokser, og vejret bliver vildere. Det stiller os over for nogle enorme opgaver som forsyningsselskab, når vi skal sikre, at regnen kommer derhen, hvor den ikke skader mennesker, miljø eller samfundsværdier. Vi glæder os til at samarbejde med Egedal Kommune om den kommende klimatilpasning og ikke mindst få borgernes input til, hvordan vi skaber et levedygtigt Egedal. 

Det forpligter at være Danmarks næststørste vand og spildevandsselskab. At tage hånd om samfundsvigtig infrastruktur – drikkevand, spildevand og regnvand – er vores kerneopgave, men vi kan og skal mere end det. Når vi forsyner nye bydele som for eksempel den kommende Kildedal By i Egedal og Ballerup Kommuner, skal vi sørge for, at det sker nænsomt og samspil med naturen, eksisterende vandløb, beskyttet natur og bilag IV-arter. Det siger loven allerede, og snart bliver vi også omfattet af EU’s rapporteringsdirektiv, CSRD, som indeholder krav om, at vi skal indsamle og rapportere data om vores indvirkning på blandt andet biodiversiteten. Vi er i gang med at forberede os, og vores medarbejdere samler erfaring i marken. Britt Hjerl Abildtrup er planlægger i Novafos og står for at etablere et af de nye regnvandsbassiner i Kildedal By. Britt er uddannet urban landskabsingeniør og har et godt blik for biodiversitet og beskyttede dyrearter. I Kildedal er det særligt flagermus og padder, som skal have de bedste betingelser, selvom nye naboer flytter ind. Sammen med rådgivende arborister i #TræEnighed har vi lagt en plan for, hvordan vi bevarer træerne i området både før og ikke mindst under anlægsarbejdet, så flagermusene også fremover har et sted at leve. TræEnighed har hjulpet os med at identificere de træer, som flagermus yngler og hviler i og bruger til at finde vej ad (ledelinjer). Aboristerne har udregnet de nødvendige beskyttelseszoner, der skal sikre træerne, når vi graver. Det betyder, at vi laver korrekte planer og beskrivelser for, hvordan vi bedst udformer og udfører bassinet med de hensyn flagermustræerne kræver. Og når vi går i jorden, kan vi med det rigtige faglige tilsyn holde øje med, at arbejdet udføres ordentligt. Det er særligt træernes rodzoner, der overses i anlægsarbejder, så derfor gør vi en ekstra indsats for at anvende den seneste og bedste viden indenfor feltet.

Efter seks års planlægning har vi i dag den 3. september taget første spadestik til vores nye og moderne Lautrupvang Vandværk, og om to år vil vandværket stå klar til brug. Levering af sundt drikkevand er en grundpille i sikringen af den danske folkesundhed, og forsyningssikkerhed er Novafos’ kerneopgave. Derfor skal vi være klar til at imødekomme behovet for rent drikkevand, som vi forventer vil stige i takt med, at byerne vokser. Lautrupvang Vandværk bliver en del af en større plan for Novafos' forsyningsområde, som dækker Ballerup, Egedal og Frederikssund Kommuner. Planen skal sikre, at vi altid har tilstrækkeligt med rent drikkevand, også hvis det bliver nødvendigt at tage vandboringer ud af drift på grund af forurening med miljøfremmede stoffer – som det indimellem er tilfældet for de danske vandværker. Ud over vandværket i Ballerup planlægger Novafos yderligere to nye vandværker, som skal ligge i Frederikssund og Egedal Kommuner. Når alle tre vandværker står klar, bliver de forbundet, så de kan fungere som backup for hinanden. Det giver en robust forsyning i mange generationer frem. Lautrupvang Vandværk er arkitekttegnet og designet, så det tager hensyn til omgivelserne. Det bliver flot og indbydende og kommer til at ligge åbent i grønne omgivelser, så borgerne får mulighed for at komme helt tæt på og se ind til den nyeste vandteknologi. Vi glæder os til samarbejdet med vores rådgivere Kruger, Cowi og PLH. Og vores entreprenører Hoffmann 2Water og Kallesøe. Her er det vores direktør for vand, Bo Lindhardt, der byder velkommen .