VisitOdense

VisitOdense

Rejseplanlægning

Odense, Syddanmark 1.584 følgere

Vi inspirerer turister til at besøge Odense, og udvikler byen til en verdensklasse destination.

Om os

Du kender Odense... Eller gør du? Byen har nemlig gennemgået en stor forvandling i de seneste par år. Faktisk så meget, at Odense som den eneste danske by er på New York Times liste over de 52 steder i verden, du bør besøge i 2023. Nyt H. C. Andersens Hus, ny letbane, nye kvarterer, en blomstrende festival- og kulturscene og gastronomi fra street food til international gourmet. Vi keder os ikke i Odense, og det er vi også ret sikre på, at du heller ikke kommer til at gøre, når vi ses. Indtil da kan du følge med her på profilen i alt det spændende, Odense har at byde på. Vil du have yderligere inspiration, er du mere end velkommen i vores visuelle univers på instagram, vi hedder @visitodense. Vi glæder os til at folde vores smukke by ud for dig, der følger med.

Websted
https://www.visitodense.dk/
Branche
Rejseplanlægning
Virksomhedsstørrelse
2-10 medarbejdere
Hovedkvarter
Odense, Syddanmark
Type
Statslig myndighed
Specialer
turisme, erhvervsturisme, leisure, destination og gæsteservice

Beliggenheder

  • Primær

    Flakhaven 2

    4 sal

    Odense, Syddanmark 5000, DK

    Se ruten

Medarbejdere hos VisitOdense

Opdateringer

  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    I fredags slog Danmarks Jernbanemuseum dørene op til Brændstof - en udstilling, der sætter spot på den lange rejse fra sort til grøn transport. 🚂   Påvirker klimakrisen dit transportvalg? Det er det helt store spørgsmål, der stilles i den nye udstilling, der åbner dørene til en historisk rejse gennem jernbanens energiformer - helt tilbage fra de kuldrevne damplokomotiver til et kig ind i krystalkuglen til fremtidens grønne eldrift og de kommende IC5-toge. 🚆   Til åbningen af udstillingen holdt debattør og tegner, Anders Morgenthaler, foredrag om bæredygtighed, de personlige til- og fravalg – og hvordan fællesskabet kan være med til at flytte bjerge i den grønne omstilling. Derudover holdt Aske Mastrup Wieth-Knudsen, chef for bæredygtighed hos DSB, tale, hvor han beskrev de store skridt virksomheden har taget mod den grønne omstilling, og hvor der forsat er høje ambitioner at indfri.   Stort tillykke med den nye udstilling til Danmarks Jernbanemuseum. #Odense #DanmarksJernbanemuseum #DKTourism

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    Juleekspressen binder Odense sammen i juletiden 🚈🎄 Når Odense Letbane P/S i år forvandler to af deres tog til Juleekspressen, og kører gennem Odenses julebelyste gader, er det med et helt nyt look - et look der hylder Odenses historie og kulturliv, vores position som robotby i verdensklasse og den ikoniske arkitektur der kendetegner den by, Odense er blevet til. En by der omfavner historien og som samtidig udvikler sig i raketfart. Juleekspressen er meget mere end en almindelig transportoplevelse - det er en sjov og engagerende måde at opleve Odenses julemagi på. ✨ Fra d. 15. november til den 27. december kan Juleekspressens passagerer via en app deltage i en digital julekonkurrence, hvor man kan vinde forskellige præmier. Hele byens julespil kan startes og aktiveres udvalgte steder rundt om i byen og i letbanen. 📍 I lighed med 2023 er Juleekspressen igen i år blevet en realitet takket være et netværk af stærke sponsorer, som er gået sammen på tværs af Odense for at skabe et fælles bindeled mellem byens mange juleaktiviteter. Læs mere om julen i Odense og Juleekspressen: https://lnkd.in/eWwHH9bd Netværket bag Juleekspressen består i år af VisitOdense, ECE Danmark, Odense Kommune, Odense Cityforening, The Unicorn — A Creative Agency, Tarup Center, JFM, Odense ZOO, Hotel Odeon Odense og Odense Letbane P/S. Tak for et godt og givende samarbejde! #dktourism #visitodense #cityofodense #juleekspressen

  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    Robotterne indtog Odense i oktober ✨🤖🏸   2 uger med elitesport og robotter i Odense. VICTOR Denmark Open blev endnu en gang et helt unikt event, både sportsligt og for Odense som by.   Ugen efter kulminerede tre store robotkonferencer i Odense med #WeekofRobotics.   Odense satte sit præg på verdenskortet og blev igen anerkendt som et knudepunkt for robotteknologi på flere måder:   💥 Week of Robotics genererede en turismeøkonomisk effekt på over 19 millioner DKK 💥 Økosystemet for robotteknologi i Odense fik mere end 2,5 millioner visninger på sociale medier 💥 90% af ROSCon-gæsterne overvejer enten at arbejde, lave forretninger eller besøge Odense i fremtiden 💥 Robotter fra Odense blev streamet til 265 millioner husstande under Victor Denmark Open 💥 Mere end 1.500 personer deltog i en af de tre konferencer under Week of Robotics, hvoraf 1.200 var internationale deltagere 💥 ROSCon og ICSR satte en ny deltagerrekord 💥 Deltagere fra over 50 lande verden over 💥 Omfattende national og international mediedækning fremhævede Odense under Denmark Open og Week of Robotics 💥 Robotter og bybranding blev vist til alle 20.825 tilskuere ved Victor Denmark Open 💥 Mere end 385 internationale robot- og AI-virksomheder deltog 💥 Mere end 50 virksomheder fra det lokale robotøkosystem deltog   Det var to uger fyldt med spænding og anerkendelse af Odense som et knudepunkt for robotteknologi og store begivenheder. Vi ser frem til mange flere i fremtiden. 🙌   En stor tak til alle involverede for at gøre dette års VICTOR Denmark Open og Week of Robotics virkelig uforglemmelige i verdens bedste robotby – et eventyr, der blev til virkelighed.   Destination Fyn , ELS Production, City of Odense, Invest In Odense, Odense Sport & Event, Odense Robotics, Open Robotics, ICSR24 - International Conference on Social Robotics, ROS-Industrial, Autonomous Units ApS, Universal Robots, Mobile Industrial Robots, Kjærgaard A/S, Anarkist Beer and Food Lab, Hotel Odeon Odense   #weekofrobotics #wearerobotheroes

  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    Portalen til Tinka og Nissernes Rige er åbnet ✨ 🎄 Fra i morgen, d. 16 november, åbner TID - Museum for Odense officielt dørene til årets julekalenderudstilling. 💫 I år kan hele familien træde ind gennem den magiske portal til Nissernes Rige, kendt fra de ikoniske og elskede julekalendere om Tinka. Udstillingen er bygget op omkring seks steder fra Nissernes Rige og tilbyder en sansemættet oplevelse for børn i alderen 5-10 år og deres familier. Her kan hele familien gå på jagt efter de manglende dagbogssider og undersøge, om magien mellem nisser og mennesker er intakt, lege i nissernes køkken og tage del i en hæsblæsende sneboldkamp ☃️ 👉 Læs meget mere om udstillingen lige her: https://lnkd.in/duz67UBM 👉 Tag på en lille turné og oplev flere julekalenderlokationer i Odense: https://lnkd.in/dnFPDQTD Udstillingen er resultatet af et ambitiøst samarbejde mellem Odense Kommune, Destination Fyn , FilmFyn, Cosmo Film, TV 2 Danmark og Museum Odense. Sammen arbejder vi på at producere nye julekalendere på Fyn og åbne julekalendernes magiske verdener for offentligheden gennem udstillinger, events og meget mere.

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    En fokuseret indsats på det amerikanske marked bærer frugt 🌟 Odenses store udvikling har gennem de seneste år skabt stor opmærksomhed i både ind- og udland, og har resulteret i adskillige presseomtaler, anbefalinger og rejseguides. Både New York Times, Vogue, Forbes, The Lonely Planet og 100 Most Loved har for nyligt været på banen - og nu er Matador Network og Forbes (igen) altså klar med en bid mere af Odense. I år har vi, i tæt samarbejde med Destination Fyn og VisitDenmark, arbejdet målrettet med det amerikanske marked. Amerikanerne er nemlig blevet helt vilde med Odense. Arbejdet består bl.a. i: 📍Vi har haft besøg af en række rejsearrangører, der fremover vil inkludere Odense som en betydelig del af deres pakkerejser til Danmark og resten af Skandinavien 📍Vi har også haft besøg af fire nordamerikanske journalister, der skriver for nogle af de største amerikanske medier 📍En fokuseret markedsføringsindsats rettet mod amerikanske rejsearrangører Journalisternes besøg i Odense og på resten af Fyn har allerede ført til to fantastiske artikler: 👉 Forbes: https://lnkd.in/e6wDT7_y 👉 Matador Network: https://lnkd.in/e_E5ugDS   De to artikler fremhæver den unikke kombination af H.C. Andersens eventyr, det lokale liv, vikingehistorien og Odenses helt særlige gastro- og eventscene.   📈 USA er det marked, der er vokset mest i Odense siden 2019 - med hele 170%. Det gør USA til det tredjestørste marked for Odense, kun overgået af Tyskland og Sverige. Vi er stolte af den udvikling og ser frem til at byde endnu flere amerikanere velkommen i 2025. #dktourism #cityofodense #visitodense #destinationfyn #visitdenmark

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    Guld til Danmark i VM i banecykling 🥇   I sidste uge blev VM i banecykling afholdt i Ballerup, og odenseanske Tobias Aagard vendte hjem med en flot guldmedalje i 4000 meter holdforfølgelsesløb i Scratch samt endnu en guldmedalje i udskilningsløbet. Vi stopper ikke her, for Rasmus Lund føjede endnu en guldmedalje til samlingen for sin rolle i det indledende holdforfølgelsesløb. 🚴♂️   Det er to af de helt store odenseanske atleter, og de skulle selvfølgelig fejres på Rådhuset med alt, hvad det tilhører. Det skete i dag i Kongeværelset på Odense Rådhus, hvor der både var flotte taler og lækker guldbrunner. 😋   I Odense arbejder vi hårdt med talentudvikling i cykelsporten, og denne præstation kan vi være meget stolte af. Tillykke til begge atleter med de flotte præstationer. 👏  

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    🌟 Odense fejrer Margaret Atwood som modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen 2024 🌟 Den canadiske forfatter Margaret Atwood besøgte i går Odense for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Atwood, bedst kendt for The Handmaid’s Tale (Tjenerindens Fortælling), blev hædret ved en ceremoni i musikhuset ODEON. Margaret Atwood har skrevet et stort antal bøger, men hun er måske mest kendt for The Handmaid’s Tale, som også er blevet til en populær tv-serie på HBO. Ligesom H.C. Andersen er Atwood både kritisk og dybt engageret i litteraturens politiske og etiske potentiale, og hun formår at blande traditionelle og nye fortælleformer på innovative måder. Vi er stolte af at kunne byde Margaret Atwood velkommen til Odense og have muligheden for at ære hendes fængslende fortællinger. Atwood har også hentet inspiration fra H.C. Andersen, hvor både de mørke og lyse elementer i hans værker har påvirket hendes skrivning. Tillykke med prisen og velkommen til Odense! 🎉 Foto: Robert Wengler

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    Odense har summet af robotter de sidste to uger! 🤖 Vi har netop afsluttet to uger, hvor verdens øjne har været rettet mod City of Odense. I sidste uge bød vi velkommen til den globale badmintonelite under VICTOR Denmark Open, og i denne uge har vi været vært for hele tre store robotkonferencer: ROSCon, ICSR og ROS Industrial Conference – samlet under #WeekofRobotics. Aldrig før har så mange internationale roboteksperter været samlet i byen på én gang. Over 1.200 gæster fra hele verden har deltaget, og både ROSCon og ICSR har haft rekordmange deltagere.   Når så mange gæster kommer til Odense på én gang, skal de selvfølgelig føle sig velkomne, kunne finde rundt og mærke, at de befinder sig i en robotby i verdensklasse.   I løbet af de sidste to uger har vi derfor: 🔥 Aktiveret robotter fra det odenseanske robotmiljø på venues og i byrum 🔥 Engageret national og international presse samt influencers 🔥 Tilbudt sjove teknologiske udfordringer til børn i publikumsområdet 🔥 Opsat lysskærme med citybrandingindhold og brochurer 🔥Produceret film til skærme på venues og storskærme udenfor 🔥 Skabt en film om Odense, der er blevet vist til 265 mio. tv-seere verden over 🔥 Samarbejdet med Ungdomsskolen Odense for at aktivere robotter i bybilledet 🔥 Afholdt velkomstreception og rundvisning for internationale gæster 🔥 Afholdt afterparty for internationale beslutningstagere inden for robotindustrien 🔥 Aktiveret byen med restauranter og oplevelser i +10 sideevents   Tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for at gøre #WeekofRobotics til en kæmpe succes 🌍 #WeAreRobotHeroes #robotics #ROSCon #roboticsconference

    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
    • Der er ingen alternativ tekst for dette billede
      + 2
  • Se organisationssiden for VisitOdense, grafik

    1.584 følgere

    VICTOR Denmark Open er blevet invaderet af robotter 🦾 265 millioner husstandes øjne er på Odense i disse dage, hvor VICTOR Denmark Open løber af stablen i byen. Fjerboldene, verdensstjernerne og ketsjerne er dog ikke det eneste, hele verdenens badmintonsfans kommer til at se i sit TV. Arenaen er nemlig fyldt af odenseanske robotter, der hjælper til på banen, skaber sjov i kulissen og (igen) viser hvorfor, Odense er anerkendt som en af verdens førende robotbyer. Glæd dig bl.a. til at se Universal Robots-armen, der giver spillerne en hjælpende hånd og leverer fjerboldene, og Mobile Industrial Robots-robotten, der hjælper med at bære spillernes tasker ind på banen. Derudover vil Autonomous Units ApS sørge for underholdning med deres Gallery-robot, der kører rundt i hallen – og meget mere! City of Odense Invest In Odense Odense Robotics Badminton Danmark Destination Fyn

Tilsvarende sider