Wow! Vores elever har vundet 1. præmien i Nordjysk Science-dyst 2024 👏 Hvor er vi bare stolte af vores elever og undervisere!
VINDERNE AF NORDJYSK SCIENCE-DYST 2024 ER … Så fik vi afgjort årets science-dyst. I tæt samarbejde med chefkonsulent Freddy Emil Knudsen fra Vintertjenesten hos Vejdirektoratet fik vi konstrueret en spændende finaleopgave, hvor finalisterne dystede om at rådgive om brug af data fra biler til intelligent saltning. Dagen startede i Vejdirektoratets saltlager i Aalborg Ø, hvor eleverne fik dagens første indblik i Vintertjenestens arbejde. Dysten fortsatte på Aalborghus Gymnasium. Her eksperimenterede eleverne med salt og isglatte veje under et konstant pres fra dommernes barske forventninger til, at de også kunne sætte sig ind i den bagvedliggende teori. Det lykkedes for alle eleverne at imponere dommerne, men 4 elever imponerede lidt mere end de andre og vandt derfor årets dyst. TILLYKKE til eleverne fra Aalborg Tekniske Gymnasium 🥇🏆 Sejt💪 Tak til de deltagende gymnasier EUC Nord, Fjerritslev Gymnasium, Hjørring Gymnasium, Aalborg Katedralskole, Dronninglund gymnasium og selvfølgelig Aalborg Tekniske Gymnasium for lån af jeres naturvidenskabstalenter. Tak til Regional Udvikling, Region Nordjylland for støtten og udvalgsformand Peder Key Kristiansen for at medvirke til at skyde dagen i gang. Tak for lån af skole til Aalborghus Gymnasium og tak til den fantastisk gode arbejdsgruppe, der har lagt virkelig mange timer i at få det hele til at lykkes: Ole Gaarn Lindgreen, Rolf Ravnstrup, Bo Andersen, Christian Gubi Mogensen, Jeppe Byrialsen og Søren Da Costa Mørch fra Brønderslev Forsyning A/S.
-
+ 1