Landbrug og Bioressourcer - Teknologisk Institut

Vi tester og gør pålidelig AI- og robotteknologi klar til markedet 🦾 🦾 Danske virksomheder, som arbejder med ny AI-og robotteknologi til agroindustrien, kan nu få hjælp fra Teknologisk Institut via EU-samarbejdet AgrifoodTEF. Målet er at accelerere udviklingen af pålidelig og sikker AI- og roboteknologi i hele Europa 🤖 AI- og robotteknologi har et stort men også uudnyttet potentiale til at bidrage til udvikling, optimering og grøn omstilling i landbruget. Fx til at reducere energiforbrug, minimere brug af sprøjtemidler og optimere dyrkningsprocesser 🔋🚜🍃 - Teknologisk Institut leverer test- og forsøgsfaciliteter samt viden og ekspertise, så ny AI-teknologi bliver afprøvet, verificeret og gjort klar til markedet. Det er vigtigt at sikre sikker og pålidelig teknologi for at udnytte mulighederne. Som deltager får man bl.a. adgang til Teknologisk Instituts avancerede udstyr, hvor man kan afprøve teknologier i vores robotlaboratorier og under virkelige forhold, forklarer Alea Scovill, konsulent hos Teknologisk Institut. AgrifoodTEF er et europæisk initiativ, hvor en række test- og forsøgscentre (TEF’er) bliver etableret i Europa fra 2023-2027. 34 partnere fra 9 lande er lige nu del af AgrifoodTEF. AgrifoodTEF er en af fire store test- og eksperimenteringsfaciliteter, og AgrifoodTEF fokuserer på agroindustrien og på fem centrale sektorer: Agerbrug, skovbrug, gartneri, husdyrbrug og fødevareforarbejdning. De tre andre TEF'er dækker smarte byer, sundhed og fremstilling. Er du i agroindustrien og interesseret i at få testet din AI- og robotteknologi igennem AgrifoodTEF? Kontakt Alea Scovill på asco@teknologisk.dk Du kan også følge med i, hvad der sker i AgrifoodTEF ved at følge siden her agrifoodTEF Denmark Læs mere om AgrifoodTEF: https://lnkd.in/dnA-Mx5M #grønomstilling #AI #robotteknologi #agrifoodtef

En forskel for miljøet ved at begrænse lattergas-emissioner 🌱 Lattergas fra gødning udgør i dag op mod 6-7 % af den globale, menneskeskabte udledning af drivhusgasser. Det er komplekst at måle og opgøre lattergasemissioner, fordi mange forhold spiller ind. Der er brug for ny viden, og der er brug for data! For nylig deltog vi på konferencen #AGU24 i Washington, hvor forskere mødes fra hele verden. 27.000 deltog fra over 100 lande 🌎 Temaet var: What’s next for science, og emissioner fra landbruget var blandt andet på dagsordenen. Fra Danmark var vi repræsenteret af Klaus Butterbach-Bahl, professor og centerleder for Land-CRAFT Pioneer Center ved Aarhus Universitet, videnskabelig direktør i SmartField og Ann Britt Værge, projektdirektør for SmartField og sektionsleder ved Teknologisk Institut. Vi fortalte om SmartField, som er et 5-årigt innovationsprojekt, hvor vi sammen med en række stærke partnere udvikler en platform, hvor vi tester og verificerer nye teknologier og dyrkningsteknikker, samt forbedrer opgørelsesmetoder gennem modellering med henblik på at begrænse lattergasemissioner fra landbruget. 💡 Visionen for SmartField er at opnå en dokumenteret reduktion af lattergas fra dansk landbrug på 20-30 % uden en negativ indvirkning på udbytte og miljø inden 2030. Ann Britt Værge forklarer: - Det er vigtigt, at vi får ny viden baseret på data og også deler vores viden internationalt for at blive klogere på, hvordan vi kan skabe et solidt grundlag for at opgøre emissionerne på en mere præcis måde. Det var AGU et godt forum for, og det var samtidig fantastisk at få lejlighed til at møde flere af vores internationale partnere i projektet. 🌱 Projektet er støttet af Novo Nordisk Foundation Teknologisk Institut er projektleder på SmartField, og partnerne i projektet er Land-CRAFT - Center for Landscape Research in Sustainable Agricultural Futures, Aarhus Universitet, Københavns Universitet - University of Copenhagen, SEGES Innovation, Colorado State University og Ministeriet for Grøn Trepart. #lattergas #n20 #landbrug #grønomstilling #AGU24 #SmartField

Markrobot bliver endnu bedre med intelligent syn 👀   I GUDP-projektet FarmDroid blev verdens første solcelledrevne markrobot med navigationssystem baseret på GPS udviklet. Robotten kunne selv så og luge, og det gav mulighed for at effektivisere såning og lugning og reducere CO2-udledning og brugen af sprøjtemidler væsentligt. Nu er robotten klar til næste trin, som skal komme landbruget og miljøet til gode, og derfor er projekt ’FarmDroid Vision’ sat i værk. Projektet går ud på at udstyre robotten med intelligent syn, og hos Teknologisk Institut er vi glade for at kunne bidrage til projektet. — Vi skal bygge og teste det AI-baserede kamerasystem, så robotten på intelligent vis kan registrere afgrøder og ukrudt. Systemet kan automatisk optage og analysere billeder, og det gør det muligt for robotten at arbejde endnu bedre og ud fra specifikke markforhold, forklarer Bo Galsgaard, seniorkonsulent fra Teknologisk Institut 🌿🌿🌿 Det er der gode fordele i, nemlig: 👍Mulighed for at kunne se, hvis eksempelvis et frø ikke er fremspiret. Her vil man kunne aktivere lugning på det givne sted, og det vil bidrage til et større udbytte i marken. 👍Mulighed for at arbejde mere effektivt i afgrøder, som FarmDroid ikke selv har sået. 👍Med sine daglige markkørsler kan FarmDroid indsamle data, der kan være med til at danne grundlag for videreudvikling af løsninger til landbruget såsom plantesygdomsgenkendelse. FarmDroid Vision er støttet af GUDP - Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram   #grønomstilling #landbrug #markteknologi #AI

Autonome robotter skal modernisere vinindustrien I EU-projektet Canopies H2020 bidrager Teknologisk Institut til udviklingen af fuldt autonome robotløsninger til permanente afgrøder. Vi har sammen med vores projektpartnere udviklet en prototype på et robotsystem til høstning af vindruer. Denne teknologi skal understøtte effektiv: 🍇 Detektion og høst af modne vindruer 🍇 Beskæring af vinstokke 🍇 Samarbejde med mennesker 🍇 Koordinering med andre robotter 🍇 Navigation i varierende miljøer Se videoen, hvor prototypen er i fuld sving på en italiensk vindrueplantage. Læs mere om projektet her: https://bit.ly/3Do4v3C Projektet er finansieret af EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram og udføres af Teknologisk Institut i samarbejde med Università degli Studi Roma Tre, KTH Royal Institute of Technology, Sapienza Università di Roma, Universitat Politècnica de Catalunya (UPC), Università degli Studi di Cassino e del Lazio Meridionale, PaleBlue, PAL Robotics, Agrimessina og RSA srl - Società per il risanamento e lo sviluppo ambientale dell'ex miniera di amianto

🌍 Fejring af 𝐉𝐨𝐫𝐝𝐛𝐮𝐧𝐝𝐞𝐧𝐬 𝐃𝐚𝐠 🌍 I tråd med FN's fokus for dette års 5. december blev der afholdt et spændende heldagsarrangement på Dokk1, som kom godt omkring temaet ’𝘊𝘢𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘧𝘰𝘳 𝘴𝘰𝘪𝘭𝘴 – 𝘮𝘦𝘢𝘴𝘶𝘳𝘦, 𝘮𝘰𝘯𝘪𝘵𝘰𝘳, 𝘮𝘢𝘯𝘢𝘨𝘦’. Teknologisk Institut deltog med en præsentation af SOILGUARD - et 4-årigt EU projekt, finansieret under Horizon 2020. Seniorprojektleder Helle Hestbjerg har stået i spidsen for den danske indsats. Hun præsenterede de overordnede formål med projektet og dykkede ned i resultaterne fra markforsøg, der sammenligner økologisk og konventionel dyrkningspraksis i relation til jordens sundhedstilstand og klima-stress (forsøg med simuleret tørke og hedebølge). Projektets resultater viser bl.a. følgende tendenser: 🌾 Økologisk dyrkning fremmer den mikrobielle diversitet og omsætningen af organisk stof i jorden. 🌾 Konventionelle praksis fremmer de bakterielle processer involveret i omsætningen af kvælstof. Arrangementet lagde op til en bred diskussion af, hvordan vi fortsat kan udvikle dansk landbrug til gavn for balancen mellem udbytte, jordens biodiversitet og mange andre funktioner i forhold til kulstoflagring, udvikling af drivhusgasser mv. 𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐠𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐬æ𝐭𝐭𝐞 𝐟𝐞𝐬𝐭𝐞𝐧? Så sæt kryds i kalenderen 📅 allerede nu, da Teknologisk Institut arrangerer konferencen 𝐃𝐲𝐫𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐬𝐲𝐬𝐭𝐞𝐦𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐉𝐨𝐫𝐝𝐬𝐮𝐧𝐝𝐡𝐞𝐝 i Agro Food Park d. 13. maj 2025. Nærmere program annonceres i januar. #JordbundensDag #WorldSoilDay #CaringForSoils #SoilHealth Første foto er taget af Rasmus Emil Jensen, SEGES Innovation

𝐊𝐚𝐧 𝐣𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐬 𝐦𝐢𝐤𝐫𝐨𝐛𝐢𝐨𝐦 𝐠ø𝐫𝐞 𝐨𝐬 𝐤𝐥𝐨𝐠𝐞𝐫𝐞 𝐩å effektiviteten af 𝐩𝐥𝐚𝐧𝐭 𝐛𝐢𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐜𝐚𝐥𝐬? Mikroorganismer i jorden og omkring plantens rødder spiller en vigtig rolle i at hjælpe planten med at vokse og beskytte den mod sygdomme og stress 🌱🐱👤. I projektet ’𝐂𝐥𝐢𝐦𝐚𝐭𝐞 𝐅𝐫𝐢𝐞𝐧𝐝𝐥𝐲 𝐏𝐥𝐚𝐧𝐭 𝐁𝐢𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐜𝐚𝐥𝐬’ undersøger vi strategier til at adressere, hvordan plant biologicals påvirker og påvirkes af jordens mikrobiom under forskellige dyrkningsforhold og hvordan dette afspejler sig i afgrødeeffektivitet. I efteråret besøgte Lea Ellegaard, lektor ved Department of Environmental Science, Aarhus University, og hendes team projektets to danske forsøgslokaliteter for at indsamle jordprøver til mikrobiomanalyse 🧬🧫. Samtidig udførte Teknologisk Institut og Department of Agroecology - Aarhus University (Flakkebjerg) supporterende rodprøveanalyser fra rapsmarkerne behandlet med en biostimulant udviklet af FMC Corporation. Prøvetagningsstrategierne er blevet udviklet i tæt samarbejdet mellem vidensinstitutionerne og FMC Corporation’s RnD team og resultaterne fra mikrobiomanalysen forventes bl.a. at give metodologisk og statistisk indsigt i arbejdet med homogene versus heterogene forsøgsarealer. 👉 Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/dux4DVsC 👉 Læs også om projektet’s arbejde med heterogene forsøgsarealer: https://lnkd.in/dkxnHckp Projektet ’Climate Friendly Plant Biologicals’ er finansieret af Innovationsfonden gennem Innomission 3 partnerskabet AgriFoodTure og udføres af Teknologisk Institut i samarbejde med Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, Department of Environmental Science, Aarhus University, Department of Agroecology - Aarhus University (Flakkebjerg), SEGES Innovation, FMC Corporation, Novonesis og Plant Biologicals Network.

𝐁𝐞𝐭𝐨𝐧 𝐚𝐟 𝐡𝐚𝐦𝐩 𝐨𝐠 𝐭𝐞𝐠𝐥𝐬𝐭𝐞𝐧 𝐚𝐟 å𝐥𝐞𝐠𝐫æ𝐬 🌿 Biobaserede byggematerialer er attraktive valg for byggebranchen, der søger bæredygtige løsninger i omstillingen til en mere klimavenlig industri. Teknologisk Institut har bidraget til to spændende projekter: 🏗 𝐇𝐞𝐦𝐩𝐂𝐫𝐞𝐭𝐞: Et let, isolerende og brandresistent beton-alternativ lavet af sidestrømmen hampeskærver. Produktet er allerede klar til anvendelse i byggebranchen, men produktionsprocessen kræver yderligere videreudvikling 🏠 𝐄𝐜𝐨-𝐓𝐢𝐥𝐞𝐬: Formstykker af ålegræs som alternativ til tegl og cementtagplader. Produktet er stadig under udvikling med særligt fokus på afprøvning af alternative bindemidler. Teknologisk Institut og projektpartnere (Jesper Juul Andersen v. JJA Business Consulting, Jørgen Heggelund v. Bio2Products, Mathias Andersen v. DropPod og Carlo Volf v. Volf Arkitekter) pitchede projekterne ved konferencen ’Fra Jord til Byg – hvordan finansierer vi det?’ arrangeret af Realdania, Food & Bio Cluster Denmark og WE BUILD DENMARK. Målet med konferencen var at identificere finansielle veje til at accelerere dansk udvikling og produktion af #biobaserede byggematerialer. — Konferencen samlede et bredt udvalg af aktører fra hele værdikæden, inklusiv eksperter i finansieringsmuligheder. Forhåbentlig er dette et skridt nærmere mod at øge udbuddet af dansk producerede biobaserede byggematerialer," siger  Bodil Engberg Pallesen, seniorspecialist ved Teknologisk Institut.

𝐓𝐞𝐛𝐫𝐞𝐯𝐞 𝐤𝐚𝐧 𝐠𝐢𝐯𝐞 𝐢𝐧𝐝𝐬𝐢𝐠𝐭 𝐢 𝐣𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐬 𝐞𝐯𝐧𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐨𝐦𝐬æ𝐭𝐭𝐞 𝐨𝐫𝐠𝐚𝐧𝐢𝐬𝐤 𝐬𝐭𝐨𝐟 🍵🐛 I EU-projektet SOILGUARD undersøges, hvorledes klimaforandringer og forskellige dyrkningspraksisser påvirker jordens tilstand og fødenetværk. I 10 lande er prøver indsamlet i jorde med forskellige sundhedstilstand (Eng.: Land degradation) defineret ud fra kulstofindhold, erosionsrisiko og tekstur. Teknologisk Institut har bidraget med jordprøveudtagning til en lang række analyser og vurderet jordens evne til at omsætte organisk stof i 30 danske marker. Jordens kapacitet til at omsætte organisk materiale blev vurderet ved en simpel og standardiseret metode, hvor tebreve (rooibos og grøn te) blev nedgravet i landbrugsmarkerne (#teabagindex). Seniorprojektleder Helle Hestbjerg fra Teknologisk Institut forklarer: — Bakterier, svampe og andre jordorganismer er ansvarlige for nedbrydningsprocesserne i jorden. Den grønne te omsættes lettere end rooibos, som indeholder flere ligninstoffer, der er svært nedbrydelige 🍽⏳. Tebrevsindexet, som udregnes på baggrund af nedbrydningshastigheden for de to slags te, kan derfor bruges som målestok for jordens biologiske aktivitet. 👉 Se 𝐛𝐢𝐥𝐥𝐞𝐝𝐞-𝐬𝐞𝐫𝐢𝐞𝐧 om processen fra prøveindsamling til dataanalyse og bliv klogere på fremtidige formidlingsaktiviteter, hvor du kan høre mere om resultaterne. Vil du lære mere om SOILGUARD? Så kan du: ◾ Besøge hjemmesiden og bl.a. se videoen om klimastressforsøgene: https://lnkd.in/eK-hsryw ◾ Blive #SOILGUARDIAN og tag del i et verdensomspændende netværk om jord sundhed SOILGUARD-projektet er finansieret af EU’s Horizon 2002 forsknings- og innovationsprogram og omfatter 25 partnere fra 17 forskellige lande. 

Teknologisk Institut har mange års erfaring med markforsøg og bidrager bl.a. som underleverandør ved Landsforsøgene®, der koordineres af SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug. — Vi er et stærkt team bag alle vores markforsøgsaktiviteter. Vores alsidige kompetencer og vores verdensklasse infrastruktur giver os mulighed for at løfte markforsøg og projekter til nye højder 🚀; fortæller Michael Erlang-Nielsen, sektionsleder for Markteknologi ved Teknologisk Institut. Vi udfører markforsøg af ✨ høj kvalitet og leverer 📃 uvildig dokumentation supporteret af ekspertviden inden for: 🌾 Agronomi 🤯 Emissioner 🥔 Fødevarevidenskab 🚜 Teknik 👨💻 Statistik, big data og AI 🤖 Sensorer og automatiseret processer Har du nye teknologier, koncepter eller andre idéer du ønsker afprøvet i markforsøg så tryk videre her: https://lnkd.in/d66pRzXz Se videoen 📽 og få et indblik i nogle af årets aktiviteter ude i marken og hjemme på Forsøgsgården i Agro Food Park. 

Efterspørgslen på spagnumfri vækstmedier i erhvervsgartneriet stiger med stor hast. Der er fokus på reduktion af CO2-udledning og bevarelse af højmoserne som beskyttet naturtype. Udvikling af biobaserede og lokalproducerede vækstmedier har tilsvarende fart. I BioSubstrate 2.0 arbejder Teknologisk Institut og projektpartnere på at finde den optimale kombination af forskellige komponenter, som giver de egenskaber, der skaber et godt alternativ til spagnum. 🔍𝐕𝐢 𝐳𝐨𝐨𝐦𝐞𝐫 𝐢𝐧𝐝 𝐩å: #𝐊𝐨𝐦𝐩𝐨𝐬𝐭🔍 Vi er taget på besøg hos NY VRAA, som blandt andet producerer kompost af pil og kløvergræs - flerårige afgrøder, som de dyrker på egne marker. Komposten bidrager med flere egenskaber til det alternative vækstmedie: 🍀 Skaber struktur 🍀 Tilfører næringsstoffer 🍀 Bidrager med mikroliv I videoen 📽 fortæller Anders Bach, CINO og partner hos NY VRAA, og seniorprojektleder Helle Hestbjerg fra Teknologisk Institut om kompostens potentiale som spagnumerstatning. — Der er tale om hurtigt fornybare #biomasse og projektet giver os viden om, hvordan en række plantekulturer i erhvervsgartnerier trives, når komposten blandes med fx træfibre og biofibre, fortæller Anders Bach. Se videoseriens første opslag om #biofibre her: https://lnkd.in/dY_MhXEq Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/gd9-KrUk Projektet er støttet af GUDP - Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram og udføres i samarbejde med Department of Agroecology - Aarhus University, Institut for Bio- og kemiteknologi - Aarhus Universitet, Department of Food Science, AU FOOD, HortiAdvice A/S, Pindstrup Mosebrug, NY VRAA, Advanced Substrate Technologies - AST A/S, Økologihaven - en del af Rosborg Foods, Hunsballe Grønt, Queen®, og Gunnar Christensens planteskole.