Brugerhåndbog til GarageBand
- Velkommen
-
- Oversigt over Smart Controls
- Smart Control-typer
- Brug Transform Pad
- Brug arpeggiatoren
- Tilføj og rediger effekttilbehør
- Brug effekter på mastersporet
- Brug Audio Units-tilbehør
- Brug EQ-effekten
- Sammenlign en redigeret mulighed i Smart Controls med dens gemte indstillinger
-
- Afspil en lektion
- Vælg indgangskilde til guitaren
- Tilpas lektionsvinduet
- Se, hvor godt du spillede i en lektion
- Mål din udvikling
- Gør en lektion langsommere
- Rediger mikset i en lektion
- Se helsides musikalsk notation
- Se emner i ordliste
- Øv dig på guitarakkorder
- Stem guitaren i en lektion
- Åbn lektioner i GarageBand-vinduet
- Købe flere lektioner til Lær at spille
- Hvis overførslen af lektionen ikke bliver færdig
- Genveje til Touch Bar
- Ordliste
Brug forstærkerens EQ-muligheder i GarageBand på Mac
Betjeningsmulighederne til tone fungerer forskelligt på forskellige forstærkere. Diskantknapperne på to forskellige modeller kan f.eks. dække forskellige frekvenser eller levere beskæring eller forstærkning på forskellige niveauer. Nogle equalizer-indstillinger (EQ) forstærker guitarsignalet mere end andre, hvilket har betydning for forstærkerens forvrængning.
Amp Designer indeholder flere EQ-typer, som afspejler disse forskelle. Alle EQ-typer har de samme betjeningsmuligheder (bas, mellemtoner og diskant), men de samme EQ-indstillinger giver forskellige resultater, afhængigt af hvilken forstærker der bruges. Hvis du vælger en EQ-type, der er designet til en anden forstærker, kan lyden ændres drastisk.
Vælg en EQ-model
Lokalmenuen EQ: Klik på ordet EQ eller CUSTOM EQ for at vælge en EQ-type. Hver EQ-model har sin egen tonale kvalitet.
British Bright: Inspireret af britiske combo-forstærkeres EQ fra 1960'erne og har en høj og aggressiv lyd med kraftige høje toner.
Vintage: Emulerer EQ-funktionen på amerikanske Tweed-forstærkere og de klassiske, britiske stack-forstærkere, der brugte lignende elektronik.
U.S. Classic: Baseret på EQ-elektronikken i de amerikanske Black Panel-forstærkere og har en mere naturtro lyd end Vintage EQ med tættere lave toner og mere sprøde høje toner.
Modern: Velegnet til de aggressive høje toner, dybe lave toner og fyldige mellemtoner, som forbindes med den periodes rock- og heavy metal-stil.
Boutique: Efterligner lyden fra en “retro-moderne” specialforstærker og er velegnet, hvis du vil have en renere og lysere lyd.
Juster betjeningsmulighederne til tone
Knapperne Bass, Mids og Treble: Juster EQ-frekvensudsnittene på samme måde, som du ville justere toneknapper på en fysisk guitarforstærker. Disse knappers funktion og reaktion ændres, når du vælger forskellige EQ-modeller.