Sorter og søg efter klip i iMovie på Mac
Når du vælger et bibliotek eller en begivenhed på bibliotekslisten, vises klippene i biblioteket eller begivenheden i browseren.
Du kan rulle gennem emner i browseren, og du kan søge efter begivenheder og klip og hurtigere finde dem, du leder efter. Du kan også søge efter bestemte klip og vise eller skjule klip på grundlag af deres vurdering.
Sorter begivenheder og klip
Gør et af følgende i iMovie på din Mac:
Sorter begivenheder efter navn eller dato: Vælg Oversigt > Sorter begivenheder efter, og vælg en mulighed på undermenuen.
Sorter klip efter navn, dato eller varighed: Vælg Oversigt > Sorter klip efter, og vælg en mulighed på undermenuen.
Vis og skjul klip på grundlag af vurdering
I iMovie på din Mac skal du vælge en begivenhed på bibliotekslisten.
Klik på lokalmenuen til venstre for søgefeltet i browseren, og vælg en af følgende muligheder:
Alle klip: Viser alle klip i den valgte begivenhed.
Skjul afviste: Viser kun de klip, du ikke har markeret som afvist.
Favoritter: Viser kun de klip, du har markeret som favorit.
Afvist: Viser kun de klip, du har markeret som afvist.
Vis alle begivenheder
Du kan vise begivenheder fra alle dine åbne biblioteker.
I iMovie på din Mac skal du vælge Alle begivenheder på listen Biblioteker.
Søg efter klip
Du kan søge efter klip og andre medier vha. deres navn eller medietype. Du kan f.eks. søge efter navnet på et klip eller efter “foto” eller “video”.
I iMovie på din Mac skal du vælge en begivenhed på bibliotekslisten.
I browserens søgefelt skal du skrive en del af eller hele det navn eller den medietype, som du vil søge efter.
Browseren viser klip, hvor navn eller medietype passer til den tekst, som du har indtastet i søgefeltet. Du viser alle klippene igen ved at slette teksten i søgefeltet.