Eksporter en film, en forfilm eller et klip som et arkiv i iMovie på Mac
Du kan eksportere en film, en forfilm eller et klip som et arkiv, du kan bruge i andre apps. Du kan kun eksportere et emne ad gangen.
Vælg en film, en forfilm eller et klip i browseren i iMovie på din Mac.
Vælg Arkiv > Del > Arkiv.
I den viste dialog kan du gøre følgende:
Indstil titlen på den delte film: Klik på navnet øverst, og skriv et nyt navn.
Indstil beskrivelsen af den delte film: Klik i feltet Beskrivelse, og skriv en ny tekst.
Indstil mærker til den delte film: Klik i feltet Mærker, og skriv navne på mærker adskilt af kommaer.
Indstil det færdige format på den delte film: Klik på lokalmenuen Format, og vælg en mulighed.
Du kan vælge at eksportere video og lyd eller kun lyd.
Indstil opløsningen på den delte film: Klik på lokalmenuen Opløsning, og vælg en mulighed.
Bemærk: Du kan eksportere et 4K-klip eller en 4K-film i den originale opløsning.
Indstil den færdige kvalitet på den delte film: Klik på lokalmenuen Kvalitet, og vælg en mulighed.
Du indstiller den færdige kvalitet på filmen manuelt ved at klikke på lokalmenuen Kvalitet, vælge Speciel og trække mærket for at indstille den ønskede bitfrekvens.
Når du trækker mærket, opdateres den anslåede arkivstørrelse under miniaturen af eksemplet.
Vælg en komprimeringsindstilling: Klik på lokalmenuen Komprimer, og vælg en mulighed.
Gør eksporten hurtigere med simultan behandling: Vælg afkrydsningsfeltet “Tillad segmentering ved eksport” for at få hurtigere eksport af projekter, der er cirka 3 minutter eller længere. iMovie sender segmenter af videoen til tilgængelige medieenheder for at udføre simultan behandling.
Bemærk: Segmentering ved eksport kræver macOS Sonoma eller en nyere version og en Mac med Apple M1 Max, M1 Ultra, M2 Max, M2 Ultra eller M3 Max.
Klik på Næste.
Skriv et navn i feltet Gem som i den dialog, der vises, eller lad standardnavnet stå, dvs. navnet på filmen, forfilmen eller klippet.
Naviger til det sted, hvor arkivet skal gemmes, og klik på Gem.
Der vises en statusindikator i højre side af værktøjslinjen. Klik på statusindikatoren for at se flere oplysninger. Indikatoren forsvinder, når handlingen er færdig.
Når delingen er gennemført, åbnes filmen i QuickTime Player. Notifikationen “Deling lykkedes” vises også.