Siri på din Mac
Du kan tale til Siri på din MacBook Air og bruge din stemme til mange opgaver. Du kan f.eks. finde arkiver, planlægge møder, ændre indstillinger, få svar, foretage opkald og tilføje emner i kalenderen. Siri kan vise vej (“Hvordan kommer jeg hjem herfra?”), give oplysninger (“Hvem er Barack Obama?”), udføre almindelige opgaver (“Lav en liste kaldet Indkøb”) og meget andet.
Bemærk: Siri findes måske ikke på alle sprog og i alle områder, og funktionerne kan variere efter område.
Slå Siri til. Klik på symbolet for Siri på menulinjen eller i Dock, og klik derefter på Slå til, når du bliver bedt om det. Hvis du slog Siri til under indstillingen, åbnes Siri, når du klikker på symbolet. Du kan også klikke på symbolet for Systemindstillinger i Dock, klikke på Siri og derefter vælge Slå Spørg Siri til. Du kan vælge andre indstillinger i vinduet, f.eks. sprog, og om Siri skal vises på menulinjen.
Bemærk: Din MacBook Air skal have forbindelse til internettet, når du vil bruge Siri.
Sig noget til Siri. Klik på Siri på menulinjen eller i Dock, og begynd at tale. Du kan også holde Kommandotasten og mellemrumstasten nede og tale til Siri.
Hej Siri. På din MacBook Air kan du bare sige "Hej Siri" for at få svar på dine anmodninger. Du slår denne funktion til i vinduet Siri i Systemindstillinger ved at klikke på Lyt efter “Hej Siri” og derefter sige flere kommandoer til Siri, når du bliver bedt om det.
Af praktiske årsager reagerer Siri ikke på "Hej Siri", når låget på din MacBook Air er lukket. Hvis låget er lukket, og der er tilsluttet en ekstern skærm, kan du kalde på Siri fra symbolet på menulinjen eller i Dock.
Tip: Hvis du vil vide mere om andre måder, du kan bruge Siri på, kan du altid sige “hvad kan du?” eller klikke på knappen Hjælp .
Spil noget musik. Sig bare “Spil noget musik”, hvorefter Siri gør resten. Du kan endda sige følgende til Siri: “Spil det største hit fra 1991”.
Find og åbn arkiver. Bed Siri om at finde arkiver og åbne dem direkte fra Siri-vinduet. Du kan spørge i henhold til arkivnavn eller beskrivelse. Sig f.eks.: “Vis filer, som Helle har sendt” eller “Åbn regneark fra i går”.
Træk og anbring. Træk og anbring billeder og lokaliteter fra Siri-vinduet i en e-mail, en sms eller et dokument. Du kan også kopiere og indsætte tekst.
Fastgør et resultat. Arkiver Siri-resultater fra sportsbegivenheder, Påmindelser, Ur, Værdipapirer, Noter, Finder og almindelige videnskilder (f.eks. Wikipedia) i oversigten I dag i Meddelelser. Klik på plustegnet øverst til højre på et Siri-resultat for at fastgøre resultatet i oversigten I dag. Du kan se det senere ved at klikke på symbolet for Meddelelsescenter og derefter klikke på I dag. Resultaterne er ajour, f.eks. hvis du tjekker målscoren i en kamp.
Skift stemme. Klik på symbolet for Systemindstillinger i Dock, klik på Siri, og vælg en mulighed på menuen Siri-stemme.
I hele denne håndbog er der forslag til ting, du kan spørge Siri om – de ser sådan ud:
Spørg Siri. Sig f.eks.:
“Åbn den Keynote-præsentation, jeg arbejdede på i går aftes”
“Hvad er klokken i Paris?”
Læs mere. Se Apple-supportartiklen bruges Siri på din Mac.