Vælg og kopier tekst i et PDF-dokument i Billedfremviser på Mac
Du kan vælge og kopiere tekst fra et PDF-dokument åbnet i Billedfremviser og derefter indsætte teksten i en anden app, f.eks. i en e-mailbesked eller en tekstbehandlingsapp.
Åbn det PDF-dokument, du vil kopiere fra, i Billedfremviser på din Mac.
Gør et af følgende:
Kopier tekst: Vælg Værktøjer > Tekstvalg, træk over teksten, og vælg Rediger > Kopier.
Kopier en del af tekst lodret: Vælg Værktøjer > Tekstvalg, hold Alternativtasten nede, mens du vælger teksten, og vælg derefter Rediger > Kopier. (Det er nyttigt til kopiering af en kolonne i en tabel).
Kopier en del af siden som et grafisk billede: Vælg Værktøjer > Rektangulært valg, træk over en del af siden, og vælg Rediger > Kopier.
Du kan også bruge værktøjerne Tekstvalg og Rektangulært valg på værktøjslinjen til markering til at vælge og kopiere tekst.