Layout, kategorien Punktskrift, VoiceOver-værktøj på Mac
Brug vinduet Layout i kategorien Punktskrift i VoiceOver-værktøj til at tilpasse indstillinger til et punktdisplay, der er tilsluttet din Mac.
Du åbner VoiceOver-værktøj ved at trykke på Kommando-F5 for at slå VoiceOver til og derefter trykke på VO-F8.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Vis flere emner | Vis emner til venstre og højre for VoiceOver-markøren på punktdisplayet. F.eks. vises knapper på værktøjslinjen rundt om den knap, der er i VoiceOver-markøren. Når indstillingen vælges, vælges også muligheden for at bruge punkt 7 og 8 til at udpege VoiceOver-markøren, så du ved, hvilket emne der er i markøren. Hvis du fravælger indstillingen, vises kun emnet i VoiceOver-markøren på punktdisplayet. Muligheden for at bruge punkt 7 og 8 til at udpege VoiceOver-markøren fravælges også, da der ikke længere er brug for den. |
Brug punkt 7 og 8 til at angive VoiceOver-markør | Hæv punkt 7 og 8, så de viser VoiceOver-markørens placering. Denne mulighed er valgt som standard. |
Brug ombrydning | Ord, der ikke er plads til på den aktuelle punktskriftlinje, flyttes til næste linje, efter du har panoreret, i stedet for at blive fordelt på flere linjer. Denne mulighed er valgt som standard. Hvis du bruger et lille punktdisplay eller arbejder med indhold, der har mange lange ord, kan det være praktisk at fravælge muligheden. |
Vis advarselsmeddelelser for tidsrummet | Træk mærket til venstre eller højre for at kontrollere, hvor længe advarsler som f.eks. notifikationer eller VoiceOver-meddelelser vises på punktdisplayet. |
Ignorer varighed af akkorder | Træk mærket til venstre eller højre for at kontrollere, hvor hurtigt VoiceOver genkender en akkord som en kommando, når du har skrevet akkorden. |
Varighed af automatisk fremrykning | Indstil, hvor mange sekunder VoiceOver skal holde pause, før der automatisk fortsættes til næste linje, når du panorerer linjer på et punktdisplay. Hvis du nemt vil kunne slå automatisk fremrykning til/fra efter behov, kan du tildele kommandoen Slå automatisk fremrykning til/fra til en tast i dit punktdisplay. Se Tildel en VoiceOver-kommando til punktdisplaytaster. |