Tildel VoiceOver-kommandoer til taster på tastaturet eller den numeriske blok på Mac
Tildel VoiceOver-kommandoer til tasterne på dit tastatur eller den numeriske blok (hvis den findes).
Brug standardtildelingerne til taster ved at slå styringsfunktionerne til.
Bemærk: VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten. Se Brug VoiceOver-kombitasten.
Åbn VoiceOver-værktøj (tryk på VO-F8, når VoiceOver er slået til), klik på kategorien Styring, klik på Num. blok eller Tastatur, og slå derefter styring til.
Vælg en kombitast.
En kombitast er valgfri til taster på en numerisk blok; du skal bruge en kombitast sammen med taster på tastaturet.
Interager med styringstabellen, og naviger nedad i tastkolonnen, indtil du hører den tast, som du vil tilpasse. Se Brug VoiceOver til at interagere med områder eller grupper på Mac.
I kolonnen Kommando skal du klikke på lokalmenuen med kommandoer, navigere i de tilgængelige kommandoer, indtil du hører den ønskede, og derefter trykke på Returtasten.
Brug menuen Specielle kommandoer til at tildele instrukser og Automator-arbejdsgange til bevægelser.
Når Num. blokstyring er slået til, er dets kommandoer inkluderet på menuen VoiceOver-kommandoer.