Den fælles landbrugspolitik kort fortalt

Målet med den fælles landbrugspolitik

EU's fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og landbrugerne. Politikken skal:

• støtte landbrugerne og forbedre landbrugets produktivitet og dermed sikre en stabil forsyning af fødevarer til overkommelige priser
• sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig levestandard
• hjælpe med at tackle klimaændringerne og sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
• bevare landdistrikter og landskaber i hele EU
• holde økonomien i landdistrikterne i live ved at fremme beskæftigelsen i landbruget, landbrugsfødevareindustrien og relaterede sektorer.

Den fælles landbrugspolitik er en fælles politik for alle EU-landene. Den forvaltes og finansieres på EU-plan af midler fra EU's budget.

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027

For at styrke det europæiske landbrugs rolle i fremtiden har man med årene videreudviklet den fælles landbrugspolitik, så den kan tackle skiftende økonomiske forhold og imødekomme borgernes krav og behov.

Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 trådte i kraft den 1. januar 2023. Støtten til landbrugere og interessenter i landdistrikterne i de 27 EU-lande er baseret på den juridiske ramme for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 og de valg, der er beskrevet i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som er godkendt af Kommissionen. De godkendte planer er udformet, så de kan yde et væsentligt bidrag til at opfylde ambitionerne i den europæiske grønne pagt, fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien.

Den fælles landbrugspolitik i praksis

Landbruget adskiller sig fra de fleste andre erhverv ved, at det er underlagt særlige betingelser:

• På trods af fødevareproduktionens betydning er landbrugernes indkomst omkring 40 % lavere end indkomsterne uden for landbruget
• Landbruget er mere afhængigt af vejret og klimaet end mange andre sektorer
• Der er en uundgåelig tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor forbrugerne efterspørger en vare, og det tidspunkt, hvor landbruget kan levere den, da det tager tid at dyrke mere hvede eller producere mere mælk.

Landbrugerne skal samtidig med at være omkostningseffektive sørge for at arbejde på en bæredygtig og miljøvenlig måde og bevare jordbunden og biodiversiteten.

Usikkerheden for erhvervet og landbrugets miljøpåvirkning berettiger den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller for vores landbrugere. Den fælles landbrugspolitik gennemføres ved hjælp af følgende foranstaltninger:

• Indkomststøtte gennem direkte betalinger, hvilket sikrer en stabil indkomst og aflønner landbrugerne for miljøvenligt landbrug og levering af offentlige goder, som normalt ikke betales af markederne, f.eks. at passe på landskabet.
• Foranstaltninger til at afhjælpe vanskelige markedssituationer som et pludseligt fald i efterspørgslen på grund af sundhedsmæssige bekymringer eller et prisfald som følge af midlertidig overforsyning af markedet.
• Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne med nationale og regionale programmer, som tackler landdistrikternes særlige behov og udfordringer.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

Omfanget af støtten til EU's landbrug fra det samlede EU-budget afspejler de mange faktorer, der spiller ind på at sikre konstant adgang til fødevarer af høj kvalitet, hvilket blandt andet omfatter indkomststøtte til landbruget, klimatiltag og bevarelse af levende landbosamfund.

Den fælles landbrugspolitik finansieres gennem to fonde under EU-budgettet:

• Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), som yder direkte støtte og finansierer markedsforanstaltninger
• Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som finansierer udvikling af landdistrikterne.

Udbetalingerne administreres på nationalt plan af de enkelte EU-lande. Hvert enkelt land offentliggør information om modtagerne af støtte under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med EU's regler om åbenhed.

Se også

Finansiering af den fælles landbrugspolitik

EU's årlige budgetcyklus

EU-budgettet

Fordelene ved den fælles landbrugspolitik

Den fælles landbrugspolitik fastlægger de vilkår, der giver landbruget mulighed for at opfylde sine funktioner i samfundet, på følgende områder:

Fødevareproduktion

• Der er omkring 10 millioner landbrug i EU, og 17 millioner mennesker arbejder regelmæssigt i sektoren. De producerer en imponerende mængde forskellige økonomisk overkommelige og sikre kvalitetsprodukter.
• EU er kendt i hele verden for sine fødevarer og kulinariske traditioner og er en af verdens førende producenter og nettoeksportør af landbrugsfødevarer. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en central rolle med hensyn til at garantere fødevaresikkerheden for verden som helhed.

Udvikling af landdistrikterne

• I vores landdistrikter og de værdifulde naturressourcer, der er knyttet til dem, er mange arbejdspladser knyttet til landbruget. Landbruget har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger – de såkaldte "upstreamsektorer".
• Andre er beskæftiget i "downstreamaktiviteter" – f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering af fødevarer samt opbevaring, transport og detailhandel. Landbrugs- og fødevaresektoren skaber tilsammen næsten 40 mio. arbejdspladser i EU.
• For at landbruget og disse upstream- og downstreamsektorer kan arbejde effektivt og forblive moderne og produktive har de behov for let adgang til den nyeste information om landbrugsspørgsmål, driftsmetoder og markedsudviklingen. I perioden 2014-2020 var den fælles landbrugspolitiks ressourcer rettet mod at tilvejebringe højhastighedsteknologier og forbedrede internettjenester og -infrastrukturer til 18 millioner borgere i landdistrikterne – svarende til 6,4 % af EU's befolkning i landdistrikterne.

Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug

• Landbruget har en dobbelt udfordring: Det skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og bevare biodiversiteten. Det har afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet at bruge naturressourcerne med omtanke – i dag, i morgen og for de fremtidige generationer.

Vigtige aktører i den fælles landbrugspolitik

Europa-Kommissionen hører regelmæssigt grupper for civil dialog og landbrugsudvalg for at udforme lovgivning og politikker vedrørende landbruget på den bedst mulige måde. Ekspertgrupper bidrager med input til Europa-Kommissionen, for eksempel taskforcen for landbrugsmarkederne vedrørende illoyal handelspraksis.

Kommissionen gennemfører konsekvensanalyser, når den planlægger, udarbejder og foreslår ny EU-lovgivning, for at undersøge behovet for en indsats på EU-niveau og de mulige virkninger af de tilgængelige løsninger. De er et vigtigt led i EU’s dagsorden for bedre lovgivning. Der blev gennemført konsekvensanalyser for landbruget og udviklingen af landdistrikter i 2003 (midtvejsrevision), 2008 (sundhedstjek – SEC(2008) 1885), 2011 (Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – SEC(2011) 1153 final), og 2018 (støtte til strategiske planer efter 2020 – SWD(2018) 301 final).

Den Europæiske Revisionsret spiller også en vigtig rolle med hensyn til at føre tilsyn med udgifterne.

Kommissionen offentliggør regelmæssigt rapporter på baggrund af opinionsundersøgelser (også kaldet Eurobarometerundersøgelser) om europæernes syn på landbruget og den fælles landbrugspolitik. Eurobarometerundersøgelserne gennemføres i alle EU-landene og giver et værdifuldt indblik i borgernes opfattelse af den fælles landbrugspolitik, herunder blandt andet deres kendskab til den støtte, der ydes gennem den fælles landbrugspolitik, politikkens resultater, kvalitetsspørgsmål, miljø, landbrugspolitikkens betydning og meget mere.

Evaluering af den fælles landbrugspolitik

Evaluering af den fælles landbrugspolitik i perioden 2023-2027

I overensstemmelse med sine krav om gennemsigtighed og overvågning har Kommissionen udarbejdet et onlineoversigt, der præsenterer de mål, som hvert enkelt EU-land har fastsat på nationalt plan i deres godkendte strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. 

Lovgivningen om den fælles landbrugspolitik omfatter 44 "resultatindikatorer", der er knyttet til specifikke mål. Det er ikke nødvendigt at medtage alle de 44 resultatindikatorer i hver af de strategiske planer. Målene tager hensyn til de behov og planlagte initiativer, der er vedtaget på nationalt plan. 

Evaluering af den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2027

Kommissionen vurderer den fælles landbrugspolitik gennem den fælles overvågnings- og evalueringsramme (CMEF).

Formålet med CMEF er at påvise landbrugspolitikkens resultater i 2014-2020 og forbedre dens effektivitet gennem indikatorer for landbrugspolitikken.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er omfattet af tre forordninger, som alle har været gældende siden den 1. januar 2023:

• Forordning (EU) 2021/2116, der ophæver forordning (EU) 1306/2013, om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
• Forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer og om ophævelse af forordning (EU) 1305/2013 og (EU) 1307/2013
• Forordning (EU) 2021/2117 om ændring af forordning (EU) 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EU) 251/2014 om geografiske betegnelser for vinprodukter og (EU) 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder.

Følgende fire forordninger fastlægger underområderne i den fælles landbrugspolitik for 2014-2020:

• Forordning (EU) 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere
• Forordning (EU) 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter
• Forordning (EU) 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne
• Forordning (EU) 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

For årene 2021-2022 gjaldt der en overgangsforordning (forordning (EU) 2020/2220). I denne forordning fastsattes betingelserne for tildeling af støtte fra EGFL og ELFUL i disse år, hvormed bestemmelserne for støtte i de foregående forordninger blev forlænget og ændret. Den var gældende, indtil den nye fælles landbrugspolitik trådte i kraft.

Den fælles landbrugspolitik forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for landbrug og udvikling af landdistrikter. Det vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at gennemføre den fælles landbrugspolitik.

Se også

Register over gældende lovgivning

Indblik i EU's lovgivningsproces