Danmarks Meteorologiske Institut

Kæmpe interesse for utraditionelt job i DMI 🤗 Da DMI i sidste uge efterspurgte borgere til at måle snedækket, havde vi da håbet på stor interesse. Vi havde dog på ingen måde forventet, at historien endte med at fyge rundt i det danske medielandskab, og vi måtte lukke for ansøgninger efter få timer. Mikael Scharling, bedre kendt her i DMI som ’Mugge’, er klimatolog, hvilket betyder, at han både er modtager af alle ansøgningerne, men også af alle de fremtidige målinger fra nye og gamle sneobservatører. Han er mildest talt en glad mand disse dage. ”Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade. Den store interesse viser, at der er en folkelig opbakning bag DMI, og de opgaver vi varetager, og det er vi meget stolte af” Baggrunden for det noget uortodokse jobopslag er, at der manglede snemålere rundt omkring i hele landet. Vi er nu i fuld gang med at udvælge interesserede med den helt rigtige placering på landkortet, og vi forventer at kunne give besked til de nye snemålere inden for de næste par uger. 🙏 Tusind tak for den store interesse! Læs mere om jobbet som snemåler, og hvorfor målingerne er så vigtige i linket i kommentarsporet #jobpåDMI #snemåler #klimatolog #Isamfundetstjeneste #klimadata #snedække #DKklima

🇩🇰 DMI styrker klimatjenester i afrikanske lande 🇬🇭 I takt med at klimaforandringerne intensiveres, vokser behovet for klimatjenester til støtte for afbødning, tilpasning og øget modstandsdygtighed, skriver FN-organet World Meteorological Organization, WMO, i rapporten ‘2024 State of Climate Services’. ’Vejrudsigten’ har aldrig været vigtigere, som DR - Danmarks Radio skrev om rapporten.   Ekstremt vejr rammer nemlig oftere og hårdere på grund af den stigende varme. 2023 er det varmeste år endnu målt, men rekorden ser ud til at bliver slået allerede i år, meddeler EU’s klimatjeneste Copernicus ECMWF.   DMI arbejder med at styrke klimatjenester og varsling af farligt vejr igennem partnerskaber med meteorologiske institutter i flere afrikanske lande.   I disse dage besøger en arbejdsgruppe fra Ghana Meteorological Agency, GMET, DMI i København, hvor de skal bygge et #Klimaatlas for Ghana. Med et ghanesisk Klimaatlas kan myndighederne zoome ind på de lokale klimaforandringer og bygge landets klimatilpasning på et videnskabeligt fundament. Helt konkret trænes teamet i kodning af af systemet. Du kan læse mere om besøget og projektet i TV 2 Danmarks artikel (link i kommentarfelt).   DMI har også i samarbejde med Tanzania Meteorological Agency og FN’s udviklingsprogram, UNDP, iværksat indkøb af ni nye vejrstationer, der skal hjælpe Tanzania med at leve op til de globale observationskriterier og derigennem styrke varsling af farligt vejr. Aktiviteterne er en del af finansieringsprogrammet Systematic Observations Financing Facility (SOFF). Næste skridt er indkøb af radiosonde-stationer og kompetenceudvikling af teknikere og IT ansatte.   DMI har en delegation til COP29 Azerbaijan, hvor verdens ledere i den kommende uge mødes for at forhandle #klimafinansiering og fælles #klimahandling. Her varetager DMI Danmarks interesser. #NCKF #COP29

Samarbejde og læring i smukke omgivelser ❄ DMI indgår i en række samarbejder om bl.a. indsamling af vejrobservationer og opsending af vejrballoner - grundsten for at kunne lave vejrudsigter for Grønland, men de spiller også en stor rolle for de globale vejrmodeller, der danner grundlaget for vejrudsigter kloden rundt. I denne uge har en håndfuld fra DMI besøgt Nuuk for at tale med nogle af DMI’s mange samarbejdspartnere i Grønland. Torsdag mødtes DMI's direktør Marianne Thyrring, vicedirektør Ulrik Korsholm og afdelingschef for DMI Data & Digitalisering Morten Thaarup med Asiaq - Misissueqqarnerit - Grønlands Forundersøgelser og Tusass A/S for at tale om vores samarbejde og høre om erfaringer om #datatransport, #datadeling og -distribuering i Grønland. Kalenderen har også været fyldt ud med møder med andre gode relationer og samarbejdsparter, bl.a.: Arktisk Kommando - Joint Arctic Command, det grønlandske politi, Departement for Boliger og infrastruktur, Departement for selvstændighed og udenrigsanliggender, US Consulate, EU’s repræsentation i Nuuk, Kalaallit Airports, Forskningsrådet og Rigsombuddet. Den direkte rute mellem Nuuk og København åbner meget snart, men endnu går turen hjem til København over Kangerlussuaq. Det gav god mulighed for at besøge DMI’s satellitnedtagestation på fjeldet Blackridge, der sikrer værdifulde satellitdata om vejret fra det nordligste af kloden 🌏 Nu går turen hjemad mod en mere grå hverdag ☁

Sikkerhed til søs og sne i Nuuk DMI's direktør Marianne Thyrring og Vicedirektør Ulrik Korsholm er i denne uge i Nuuk for bl.a. at deltage i det maritime dialogmøde - et årligt tilbagevendende arrangement, hvor DMI, Søfartsstyrelsen, Geodatastyrelsen, Grønlandsk Politi, Arktisk Kommando - Joint Arctic Command i tæt samarbejde med Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre, får snakket med de mange aktører i Grønland, der til hverdag har brug for høj sikkerhed til søs - så som DanPilot Greenland og Royal Arctic Line A/S. Mødet blev sat i gang med et oplæg fra klimaforsker og enhedsleder Jacob Høyer, der bl.a. kunne fortælle om de forandringer der sker i og omkring Grønland i et varmere klima, samt hvad det har af betydning for maritime brugere i fremtiden. Mens Jacob kiggede langt frem i tiden, kunne Anna Christiansson, enhedsleder for DMI's Istjeneste, fortælle om udarbejdelsen af de mange iskort og vejrmeldinger, som DMI dagligt sender til skibsfarten i Grønland til gavn for både store og små skibe. DMI takker alle, der deltog for et godt og meget lærerigt møde, hvor dagsordenen var spækket med vigtige emner såsom #klimaforandringer, #beredskabskoordination, #navigation, øget krydstogtsturisme og marine økosystemers påvirkning af skibstrafik.   Besøget i Nuuk skulle selvfølgelig også benyttes til at mødes med DMI's egne meteorologer, der arbejder i Nuuk, og året rundt laver vejrudsigter for Grønland og varsler for farlige vejrfænomener som Piteraq. De har allerede kunnet melde om den første sne - begyndelsen på en vintersæson, der - uden undtagelser - altid byder på hårdt vejr. Hele delegationen fra DMI, der også tæller Sarah Vallentin Warrer, Anna Christiansson og Morten Thaarup kan sende vejrmelding hjem om klart vejr og smukt nordlys over Nuuk.

🌊 Samarbejde på tværs af Nordsøen giver bedre stormflodsvarslinger 🌍 DMI var i sidste uge vært for den 23. årlige NOOS-generalforsamling. NOOS, der står for North West European Shelf Operational Oceanographic System, er et initiativ mellem flere end 20 partnerinstitutioner fra 9 lande, der grænser op til et Nordsøområde, med det formål at forbedre de marine observationer og prognosemodeller. Danmark er repræsenteret ved både Danmarks Meteorologiske Institut ( DMI ) og Forsvarets center for operativ oceanografi ( FCOO/ GeoMETOC). Stormfloder i Nordsøen er en udfordring, der ikke stopper ved landegrænser. Når vi samarbejder på tværs af lande og organisationer, kan vi udveksle data, viden og teknologi, som gør os i stand til bedre at forudsige fremtidige risici. Dette samarbejde styrker vores muligheder for at beskytte kystsamfund og infrastruktur mod vandets påvirkning. Derfor mødtes 30 forskere i København for at opdatere hinanden om den nyeste forskning og seneste nyt på modelområdet, hvor bl.a brugen af AI i operationel oceanografi blev drøftet og hvordan de såkaldte multi-ensembler bedst kan benyttes. Multi-ensembler er et en samling af alle de deltagendes landes forskellige modeller, som forbedrer præcisionen og giver et mere robust og sandsynligt billede af den kommende hændelse, se eventuel mere her.   Et af højdepunkterne var Flemming Jakobsen fra Dansk Hydraulisk Institut, DHI oplæg om virkningen af store infrastrukturprojekter og klimaforandringer i Østersøen.  Han beskrev blandt andet, i hvilken grad broer, tunneller eller dæmninger bygget i de danske stræder kan påvirke havstrømmen mellem Østersøen og Nordsøen på lang sigt, og hvilke metoder der anvendes til at estimere det. DMI’s stormflodsmodel er skabt gennem samarbejdet i NOOS, hvor stormfloder var det første fælles fokusområde. Ved at dele modeller, data og metoder med vores kolleger i hele Nordsøregionen har vi kunnet udvikle og forbedre vores model – og løbende holde den opdateret med de nyeste fremskridt. Stormflodsvarslinger har stor betydning for samfundet, da præcise forudsigelser gør det muligt for DMI at udsende varsler, som kan beskytte både menneskeliv og vigtig infrastruktur. EuroGOOS, European Global Ocean Observing System

NCKF’s klima-symposium 2024 Hvilke risici er der for pludselige ændringer i polernes enorme iskapper, drukner kystbyerne i fremtidens stormflod ved manglende kystsikring og findes der bæredygtig arealanvendelse? Klimavidenskab og handling finder næppe fodslag på to dage, men måske nærmer de sig hinanden, når Nationalt Center for Klimaforskning #NCKF ved @DMI arrangerer det årligt klimaforskningssymposium for at samle klimaforskere og relevante interessenter. I disse dage i DGI-byen sættes der fokus på væsentlige retninger og udfordringer inden for klimaforskning – og hvordan man kan omsætte videnskab til værdi og handling i samfundet. Marianne Thyrring, direktør for Danmarks Meteorologiske Institut, fremhæver i sin tale vigtigheden af styrket videndeling og samarbejde: ”Mere end nogensinde er det afgørende at styrke det videnskabelige grundlag for fremtidens klima gennem arrangementer som dette, der samler forskere, praktikere og samarbejdspartnere på tværs af sektorer for at dele viden og perspektiver. Jeg mener, at NCKF’s Klima-symposium 2024 viser, at dette samarbejde er muligt, og skaber reel værdi for samfundet.” I år er der særligt fokus på: Klimarisici i byer: Landskab og byudvikling i danske kystbyer, økonomiske konsekvenser af oversvømmelsesbeskyttelse i Danmark samt sammenhæng til IPCC’s kommende særrapport om klimaforandringer og byer. Risikoen for pludselige ændringer i Antarktis: Historiske rekonstruktioner af Antarktis' isdynamik fra luftfoto, kort- og langsigtede variationer over iskapperne, samt Østantarktis' bidrag til havniveaustigninger i år 2300. Ændringer i arealanvendelse drevet af klimaforandringer: Scenarier og visioner for bæredygtig arealanvendelse i Danmark, planlægningsudfordringer i den grønne omstilling, samt sociale og økonomiske konsekvenser af ekstreme stormfloder i Danmark. Ekstreme hændelser i klimamodeller: herunder diagnosticering af ekstreme temperaturer, udforskning af ukendte klimatiske ekstremer og vurdering af disse i en regional storskala-ensemblemodel. Klimaforandringernes indvirkning på polare marine økosystemer i antarktisk phytoplankton og omkring Færøerne. Oplæg og præsentationer: Peter Møllgaard, Klimarådet Anne Gravsholt Busck, UCPH Kirsten Halsnæs, DTU Tage Duer, Concito Lin Alexandra Mortensgaard, DIIS Carina Ren, AAU Matilde Brandt Kreiner, DMI Alexander Hayward, DMI Mie Hylstofte Sichlau Winding, Grønlands Naturinstitut Karin Margretha H. Larsen, Havstovan - Faroe Marine Research Institute Katrina Wiberg, AARCH Roland Löwe, DTU Blaz Kurnik, EEA Lukas Brunner, University of Hamburg Jens Hesselbjerg Christensen, UCPH Andrea Bönisch, Ludwig-Maximilians-Universität München Rasmus Anker Pedersen, DMI Daniel L. Brødbæk, HOFOR Mark Payne, DMI Larissa van der Laan, UCPH Andreas Peter Ahlstrømøm, GEUS Steffen Malskær Olsen Olsen, DMI Ruth Mottram, DMI Alexander Holm @Anders Anker Bjørk, UCPH Anna Wåhlin, University of Gothenburg Jason Box, GEUS

👑 DMI i konge-selskab 👑 DMI skal på den supercomputer #Gefion, der blev lanceret i dag, træne en dansk #AI-vejrmodel, der forventes at levere lynhurtige vejrudsigter. Hurtigheden vil give beredskaberne ekstra tid til at redde liv, når vejret viser tænder. Den nye AI-supercomputer er et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der har dannet virksomheden Danish Centre for AI Innovation, #DCAI, som ejer og står for driften af Gefion, der er baseret på NVIDIA-teknologi. Lanceringen fandt sted i København, hvor kong Frederik, Jensen Huang, CEO for NVIDIA, og Nadia Carlsten, PhD, CEO for DCAI, symbolsk tændte for computeren. – Vi var meget imponerede over kvaliteten af DMI’s ansøgning og deres ambitiøse vision om at udnytte avanceret modellering til at drive vejrforskning, der blandt andet kan hjælpe den grønne omstilling på vej, siger Nadia Carlsten, og fortsætter: – Med terabytes af historiske vejrdata har DMI en uovertruffen oversigt over fortidens vejr. Ved at træne deres avancerede vejrmodel på Gefion har vi potentialet til at reducere leveringstiden for prognoser fra timer til minutter og forbedre forudsigelsesnøjagtigheden betydeligt til gavn for mange brancher, der er afhængige af vejrprognoser. Den globale datacenterudbyder Digital Realty huser supercomputeren i en af sine faciliteter i Danmark. Datacentret er designet og bygget til at være bæredygtigt og bruger udelukkende vedvarende energi. – I DMI forsøger vi altid at gå forrest, når det kommer til brugen af nye teknologiske værktøjer og virkemidler. Jeg håber, at en AI-vejmodel kan bidrage til Danmarks position som et foregangsland inden for anvendelse af nye teknologier i grøn omstilling, der er afhængige af vores viden om vejr, siger Marianne Thyrring, direktør for DMI. Link til nyhed i kommentarerne.

Onsdag eftermiddag 16. oktober blev der sat punktum for omkring 80 internationale eksperters arbejde med at nå til enighed om dispositionen for en kommende metoderapport. De seneste tre dage har Danmark været vært for et teknisk møde i FN’s Klimapanel (IPCC) om teknologier til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren samt om indfangning, udnyttelse og lagring af CO2. Resultatet af mødet er en indholdsfortegnelse til en rapport, der skal udarbejdes af IPCC, med retningslinjer til, hvordan man transparent og ensartet kan måle og opgøre drivhusgasreduktioner fra relevante teknologier. Værtskabet har været varetaget af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og som også er Danmarks bindeled til IPCC og regeringens klimavidenskabelige rådgiver. I den seneste store IPCC-rapport fra 2023 blev det konstateret, at det er nødvendigt med teknologier til at fjerne udledninger fra de kilder, som er vanskelige at reducere på anden vis, hvis verden skal nå et såkaldt netto-nul for drivhusgas-udslip. Dette blev adresseret af både IPCC-formand Jim Skea og leder af Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI’s Adrian Lema ved en reception for de internationale gæster mandag aften. Den danske ekspert Ole-Kenneth Nielsen, chefkonsulent ved Institut for Miljøvidenskab, AU, og medlem af IPCC Emission Factor Database Board har haft en nøglerolle med at lede nogle af mødets tekniske drøftelser udtaler: ”CO2-fjernelse bliver et meget vigtigt område i fremtiden, og det er essentielt, at der er retningslinjer, der kan sikre, at det bliver reflekteret korrekt og ensartet i nationale emissionsopgørelser. Dette møde har været et vigtigt skridt på vejen i udviklingen af IPCC-retningslinjer, og det har været en god oplevelse at bidrage til dette.”

Danmark er i disse dage vært for et møde i FN’s Klimapanel (IPCC) om teknologier til at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren samt om indfangning, udnyttelse og lagring af CO2. Mødet skal forberede en kommende metoderapport, der hjælper FN-landene med at lave et kasseregnskab for indfangningen. Danmarks Meteorologiske Institut, der er en del af The Ministry of Climate, Energy and Utilities-, Energi- og Forsyningsministeriet er vært for arrangementet i Moltkes Palæ – DMI er nemlig Danmarks bindeled til IPCC og regeringens klimavidenskabelige rådgiver. I den seneste store IPCC-rapport fra 2023 blev det peget på, at det også er nødvendigt med metoder til at fjerne CO2 fra atmosfæren fra kilder som er svære reducere helt, hvis verden skal nå et såkaldt netto-nul for drivhusgas-udslip. – Vi er glade for at sætte rammen for, at eksperter fra både ind- og udland kan mødes i IPCC og forberede opgørelsesmetoderne til klimateknologier. Uanset hvilken rolle teknologierne skal spille, er gennemsigtighed vigtigt, sagde DMI’s direktør Marianne Thyrring (foto), da hun mandag morgen bød velkommen til de 80 internationale eksperter, der over tre dage i København skal skabe et grundlag for, at verden transparent og ensartet kan måle og opgøre drivhusgasreduktioner. IPCC Chair Jim Skea og Adrian Lema fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning holder begge tale til konferencen senere i dag.

– Det går da meget godt for den femårige, der allerede ved, hvor den er henne om 25, 50 og 75 år, sagde chefkonsulent Lars Kaalund og konsulent Mie Thomsen for Kommunernes Landsforening, da de deltog i fejringen af #Klimaatlas på DMI mandag 7. oktober. #Klimatilpasning i de danske kommuner har også fået en god følgesvend i Klimaatlas, der giver et solidt og autoritativt grundlag for planlægning og projekter til fremtiden. DMI’s Klimaatlas blev sat i verden for netop at imødekomme efterspørgsel fra landets klimatilpasningsaktører, Jan Rasmussen fra Københavns Kommune formulerede det således: Hvordan får vi oversat data fra FN’s Klimapanel, så vi kan bruge dem lokalt? Og det er netop, hvad Klimaatlas gør. Siden DMI i 2019 lancerede Klimaatlas som et nøgleværktøj til at ruste Danmark til klimaforandringer, er både værktøjet og samarbejdet omkring det styrket. Klimaatlas bruges i dag i hele landet på alle niveauer. Det er vokset til med flere klimavariabler, der viser forskellige aspekter af klimaforandringer i Danmark. Klimaatlas lagde i 2019 ud med 17 indikatorer for temperatur, nedbør og vandstand. Siden da er det antal kun vokset i samarbejde med brugere af Klimaatlas. Der er i dag over 50 forskellige indikatorer, som brugerne kan benytte. Seneste tilføjede er indikatorer for brandfare og tørre perioder i fremtiden. – Især er vi stolte af, at over 90 procent af kommunerne har brugt Klimaatlas til deres klimahandlingsplaner. Men vi har også haft fokus på at involvere og udvide Klimaatlas til flere sektorer i samfundet, herunder finanssektoren, siger Marianne Thyrring, Direktør på DMI. Adrian Lema fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning – hvor Klimaatlas er forankret – var vært for fejringen og bød fødselsdagsgæsterne på kage i dagens anledning 🍰 🎉 #nationaltcenterforklimaforskning #NCKF #5årgammel