Anmod om en gennemgang af en offentlig udbudsprocedure

Offentlige udbud

Hvis du har deltaget i et offentligt udbud og mener, at du er blevet diskrimineret, eller du har konstateret uregelmæssigheder i proceduren, kan du bede om at få proceduren gennemgået eller klage.

Tildelingsbeslutninger gennemgås af en domstol eller uafhængig prøvelsesinstans i det EU-land, hvor udbuddet blev offentliggjort. Du kan finde kontaktoplysningerne for de relevante institutioner i udbudsbekendtgørelsen for den procedure, du ønsker at gøre indsigelse mod.

Tidsrum for indledning af en gennemgang

Hvis dit bud ikke bliver accepteret, får du besked om tildelingsbeslutningen, og så begynder den periode, der kaldes "standstill".

Under denne venteperiode på mindst 10 dage må kontrakten ikke underskrives. Det er i denne periode, hvor du kan indlede en gennemgangsprocedure.

Selv om standstill er overstået, kan kontrakten ikke tildeles, hvis der er indledt en gennemgang.

Beslutning efter gennemgang

I tilfælde, hvor en domstol eller prøvelsesinstansen vurderer, at klagen er godtgjort, kan den enten:

  • annullere tildelingsbeslutningen
  • bede om at få gentaget visse dele af vurderingsproceduren
  • eller annullere hele proceduren

Offentlige kontrakter, der er tildelt uden at have været i udbud

Du kan også bede om en gennemgang af en offentlig kontrakt, der er tildelt uden at have været i udbud, hvis du mener, at der skulle have været offentliggjort et udbud.

Du har mindst 30 kalenderdage (men ikke over 6 måneder), efter meddelelsen om tildelingen af kontrakten er offentliggjort, eller efter du har konstateret, at kontrakten er blevet tildelt, til at underrette domstolen eller prøvelsesinstansen.

Beslutning efter gennemgang

Domstolen eller prøvelsesinstansen vil erklære kontrakten ugyldig, forkorte den eller idømme indkøberen en bøde, hvis:

  • den offentlige myndighed har tildelt en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, selv om dette var påkrævet
  • standstill-perioden var påkrævet, men ikke blev overholdt)
  • det kan bevises, at de fravalgte tilbudsgivere blev forskelsbehandlet.

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 27/06/2024
Del denne side
  翻译: