Betaling af punktafgifter
Punktafgifter er indirekte skatter, der pålægges ved salg eller brug af varer som alkohol, tobak og energiprodukter.
EU's regler forklarer, hvilke produkter, der skal betales punktafgifter af, og hvordan afgifterne gælder for dem.
EU's lovgivning faslægger også, hvilke mindstesatser der skal gælde, selv om de enkelte EU-lande selv kan vælge at fastsætte en højere afgift. Afgiften beregnes normalt efter mængde, f.eks. pr. kilo, hektoliter (hl) eller alkoholgrad.
Hvornår skal du betale punktafgifter?
Der er en afgørende forskel på, hvornår et produkt bliver punktafgiftspligtigt, og hvornår der skal betales afgifter. De fleste produkter bliver punktafgiftspligtige, når de bliver fremstillet eller indført i EU. Men denne afgift kan suspenderes, så den ikke skal betales, før produktet "overgår til forbrug".
Hvis afgiftspligtige produkter ødelægges eller går tabt af uforudsete årsager eller pga. en naturkatastrofe, før de overgår til forbrug, skal der ikke betales punktafgift.
Hvem skal betale punktafgifter?
Det kommer an på, hvem du sælger til. Følgende kan betale punktafgifter:
- Den person eller virksomhed, der fungerer som godkendt oplagshaver på det sted, hvor de punktafgiftspligtige produkter fremstilles, opbevares eller modtages
- afsender, modtager, transportør eller tredjemand, der udsteder en sikkerhedsstillelse i forbindelse med varebevægelser osv. – som er årsag til, at varernes afgiftspligt ikke længere er suspenderet
- Den person, som importerer varerne, hvis de importeres uden at blive sat i afgiftssuspension.
Eksempel
Det er ikke altid producenten, der er ansvarlig for at betale punktafgift
Emilys virksomhed sælger vin i Irland, som sendes fra Frankrig. Vinen fremstilles og opbevares på et godkendt lager, indtil den sendes til Irland under det, der kaldes "punktafgiftssuspension". Det betyder, at den franske virksomhed ikke behøver at betale punktafgift i deres land. Når Emilys virksomhed modtager forsendelsen, overgår vinen til forbrug, og derfor ophæves punktafgiftssuspensionen. Emilys virksomhed skal derefter betale punktafgift til den sats, der gælder i Irland.
Tjek forretningsforbindelsens afgiftsnummer
Der udstedes et punktafgiftsnummer af den kompetente myndighed i det land, hvor virksomheden er etableret, som identificerer dets registrerede erhvervsdrivende, godkendte oplagshavere og afgiftsoplag.
Hvis du vil finde ud af, om et punktafgiftstilladelsesnummer er gyldigt, kan du bruge systemet Harpun – Bekræftelse af afgiftsregistrering.
Hvis din forbindelse har et gyldigt nummer, viser Harpun dig en liste over produkter, vedkommende har tilladelse til at handle med.
Salg på tværs af grænserne – hvilket EU-land skal der betales punktafgifter i?
Der er forskellige faktorer, som afgør, hvilket land du skal betale punktafgifter i, bl.a. hvornår produkterne blev fremstillet eller importeret til EU, hvornår de overgik til forbrug, og om de blev fragtet over en grænse.
Find ud af, hvor der skal betales punktafgifter.
Jeg sælger til
- en anden virksomhed, og jeg har allerede betalt punktafgifter i et andet EU-land
- en anden virksomhed, og jeg har ikke betalt punktafgifter endnu
- en forbruger
I så fald skal du stadig betale punktafgifter i bestemmelseslandet. Men du kan søge om refusion fra myndighederne i det land, hvor punktafgiften blev opkrævet af varer, der overgik til forbrug for første gang.
Hvis du vil have refusion, skal du give din egen myndighed følgende:
- oplysninger om leverancen (herunder bestemmelseslandet)
- beviser for, at du har betalt afgift af varerne i bestemmelseslandet
Det er muligt at fragte varer og kun betale punktafgifter i bestemmelseslandet. I så fald skal afgiften betales af køber i bestemmelseslandet i henhold til landets satser. Hvis du bruger denne metode, skal du sørge for, at punktafgiften fortsat er suspenderet.
Transportgaranti
Myndighederne i det EU-land, som varerne sendes fra, skal have en garanti, der dækker transportrisikoen i hele EU. Garantien kan stilles af:
- sælger
- oplagshaver
- registreret afsender
- transportselskab
- køber
Det EU-land, varerne sendes fra, kan fritage dig fra kravet, hvis varerne kun transporteres inden for landets egne grænser.
På samme måde er der intet krav om garanti ved transport af energiprodukter inden for EU, hvis transporten sker ad søvejen eller gennem en fast rørledning, og hvis der foreligger en aftale mellem de relevante EU-lande.
Brug af et elektronisk administrativt dokument (e-AD)
Ud over garantien skal du også sende et elektronisk administrativt dokument (e-AD) til den myndighed, der er ansvarlig for punktafgifter, gennem Systemet til Verifikation af Punktafgiftspligtige Varers Omsætning (EMCS) de en fr .
Derefter vil myndigheden:
- kontrollere, om data på e-AD'et er korrekte (f.eks. sælgers og købers punktafgiftstilladelsesnummer) og give dig en referencekode
- videresende dette e-AD til den tilsvarende myndighed i købers EU-land (som videresender det til køber).
Før du transporterer nogen varer, skal du udskrive dit e-AD med den administrative referencekode og videregive det til transportfirmaet eller angive referencekoden på et transportdokument, f.eks. et fragtbrev.
Før transporten starter, kan du til enhver tid annullere et e-AD. Mens transporten står på, kan du også ændre bestemmelsessted gennem EMCS.
Hvis systemet ikke er tilgængeligt, kan du stadig transportere varerne uden at skulle betale punktafgift, hvis:
- Varerne ledsages af et dokument på papir, der indeholder de samme data som e-AD'et
- Du underretter den ansvarlige myndighed i afsendelseslandet. Visse lande insisterer på, at den handlende skal have tilladelse for at kunne tage af sted.
Bekræftelse af modtagelse af varerne
Køber har 5 arbejdstage til at bekræfte, at varerne er modtaget i EMCS, og derefter sørger den ansvarlige myndighed i EU-modtagelseslandet for:
- at kontrollere, at bekræftelsen er gyldig
- at registrere en modtagelsesrapport, som den sender til den tilsvarende myndighed i afsendelseslandet – der videresender den til dig som sælger.
Når du har modtaget denne rapport, kan du bede om at få din garanti ophævet.
Vær meget opmærksom på, hvilken mængde der er angivet i modtagelsesrapporten – det er kun denne bekræftede mængde, du ikke skal betale afgift af.
Mistede eller beskadigede varer
Hvis nogle af produkterne er gået tabt eller blevet beskadiget under transporten – og hvis dette kan bekræftes af myndighederne i det land, hvor tabet eller skaden skete, kan du ændre den modtagne og bekræftede mængde i dokumentationen.
Hvis du sælger punktafgiftspligtige varer online eller ved fjernsalg til en forbruger i et andet EU-land, betales afgiften i det land, hvor varerne købes (hvor du sender varerne til).
Du er ansvarlig for at betale eventuelle punktafgifter. Så selv om du allerede har betalt afgifter i dit eget land, skal du også betale i bestemmelseslandet.
Afgiftsrefusion
Du kan søge om refusion fra myndighederne i det land, hvor punktafgiften blev opkrævet af varer, der overgik til forbrug for første gang. Hvis du vil have refusion, skal du give din egen myndighed følgende:
- oplysninger om leverancen (herunder bestemmelseslandet)
- beviser for, at du har betalt afgift af varerne i bestemmelseslandet
Fiskal repræsentant
Du skal normalt udpege en fiskal repræsentant (skatterepræsentant) i det EU-land, hvor du sælger de punktafgiftspligtige varer. Du skal også tjekke de nationale procedurer for punktafgifter de en fr , før du sender varer til forbrugerne.
Før varerne sendes
Før du sender varerne, skal du:
- oplyse bestemmelseslandets ansvarlige myndighed om leverancen
- stille garanti for, at punktafgiften vil blive betalt
Tobaksvarer
De fleste EU-lande tillader ikke fjernsalg på tværs af grænserne af tobaksvarer til forbrugerne. Hvis landet tillader det, skal du:
- bruge bestemmelseslandets banderole eller andre afgiftsmærker for at vise, at der er betalt punktafgift i landet
- forsyne varerne med sundhedsadvarsler på bestemmelseslandets sprog
- indregistrere dig i både købers og dit eget EU-land
Territorier med tilknytning til EU-lande
EU's regler om punktafgifter gælder ikke i følgende territorier:
EU-land | Tilknyttet territorium |
Danmark | Færøerne og Grønland |
Finland | Ålandsøerne |
Frankrig | De franske oversøiske territorier, Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Mayotte og Saint-Martin |
Tyskland | Øen Helgoland og området Buesingen |
Italien | Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande |
Holland | De Nederlandske Antiller |
Spanien | Ceuta, Melilla og De Kanariske Øer |
I visse tilfældes er punktafgifterne baseret på et andet lands satser:
- Virksomheder i Monaco skal betale franske punktafgifter.
- De britiske baseområder i Akrotiri og Dhekelia skal betale cypriotiske punktafgifter.
- Isle of Man skal betale britiske punktafgifter.