Registrering af fødsler

Registrering af en fødsel er obligatorisk i alle EU-lande, men reglerne og betingelserne for det er forskellige fra land til land. I nogle lande kan registreringen gennemføres online eller på det hospital, hvor barnet fødes. I andre lande skal du registrere dit barns fødsel personligt på kontoret hos den relevante lokale myndighed, og du skal muligvis betale et gebyr. Du skal overholde en eventuel registreringsfrist, der gælder i dit land, eller du kan blive pålagt sanktioner.

For at gennemføre registreringen skal du fremlægge bestemte dokumenter og give specifikke oplysninger. Dette omfatter personoplysninger om dit/jeres barn (f.eks. navn(e) og køn) og om dig/jer som forælder/forældre (f.eks. navn og erhverv). Reglerne om, hvem der kan registrere en fødsel, og hvilke dokumenter der er behov for, afhænger af din særlige situation og er fastsat i de nationale regler.

Når registreringen sket, vil du normalt få udstedt en fødselsattest på stedet for personlige registreringer. Ved onlineregistreringer modtager du fødselsattesten pr. post eller digitalt. I nogle tilfælde skal du betale et gebyr.
Hvis dit barn er født i udlandet, skal du følge registreringsreglerne i det land, hvor dit barn er født. Du vil dog normalt også kunne registrere fødslen i dit hjemland.

Du kan finde mere information om registrering af en fødsel på webstedet for det pågældende EU-land nedenfor.

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 21/08/2024
Del denne side
  翻译: