Permanent opholdstilladelse for EU-borgere efter 5 år

Permanent ophold

Som EU-borger har du automatisk ret til permanent opholdstilladelse i et andet EU-land, hvis du har boet lovligt i landet i mindst 5 år i træk. Hvis du opfylder den betingelse, kan du anmode om et permanent opholdskort, som bekræfter din ret til at bo permanent i landet uden betingelser.

Det permanente opholdskort er ikke obligatorisk. Det er ikke det samme som beviset for registrering, som er obligatorisk i mange lande. Det permanente opholdskort kan dog være nyttigt i forbindelse med administrative formaliteter, f.eks. vil du ikke længere skulle bevise over for myndighederne, at du har et job, tilstrækkelige ressourcer, sygesikring osv.

Ansøgning om et permanent opholdskort

For at få et dokument, der bekræfter din ret til permanent ophold skal du fremlægge bevis for, at du har boet lovligt i landet i 5 år. Du skal sende forskellige former for dokumentation med din ansøgning, afhængig af din situation (lønmodtager, selvstændig, jobsøgende, pensionist, studerende). Dette kunne omfatte:

  • det registreringsbevis, du modtog, da du ankom til landet
  • bevis for, at du har boet i landet, f.eks. forsyningsregninger og lejekontrakter
  • andre former for bevis for, at du har arbejdet, studeret, været selvstændig, forsøget dig selv eller søgt arbejde, f.eks. lønsedler, kontoudtog, skatteopgørelser.

Myndighederne skal udstede det permanente opholdskort så hurtigt som muligt, og de må ikke kræve mere for det, end hvad en statsborger i landet skal betale for et id-kort. Hvis de kræver mere, kan du kontakte vores hjælpetjenester. Dokumentet fornyes automatisk uden nogen betingelse, selv om gyldighedsperioden kan variere afhængig af landet. Få flere oplysninger ved at klikke på det relevante land nedenfor.

Permanent ophold før 5 år

I nogle særlig tilfælde kan du ansøge om permanent opholdstilladelse efter mindre end 5 år. Se, om du er berettiget.

Tab af ret til permanent ophold

Du kan miste retten til permanent opholdstilladelse, hvis du bosætter dig uden for landet i over 2 år i træk.

Permanent ophold til dine familiemedlemmer fra EU

Dine familiemedlemmer fra EU har de samme rettigheder. De har også ret til et permanent opholdskort i det land, hvor de har boet lovligt sammen med dig i 5 år i træk. Læs mere om dine familiemedlemmers ret til at opholde sig i EU, og hvordan du får permanent opholdstilladelse til dine familiemedlemmer fra lande uden for EU.

Spørgsmål og svar

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 06/11/2024
Del denne side
  翻译: