Tidsbegrænset ansættelse

Lige ansættelsesvilkår

Du skal tilbyde dine tidsbegrænset ansatte samme ansættelsesvilkår som de fastansatte, herunder løn, ferie, opsigelsesperioder samt andre rettigheder og ydelser i forbindelse med deres ansættelse. Hvis en fast stilling bliver ledig, skal du som arbejdsgiver gøre dine tidsbegrænset ansatte opmærksomme på det.

Gentagne tidsbegrænsede kontrakter

EU-landene skal gennemføre et eller flere af følgende tiltag i deres nationale lovgivning for at forebygge misbrug af gentagne tidsbegrænsede kontrakter:

  • Der skal være objektive årsager til fornyelse af tidsbegrænsede kontrakter
  • Der skal være en maksimal samlet varighed for gentagne tidsbegrænsede kontrakter
  • Tidsbegrænsede kontrakter skal kun kunne fornyes et vist antal gange.

Sundhed og sikkerhed

Før dine ansatte begynder at arbejde, skal du oplyse dem om eventuelle risici i forbindelse med jobbet, herunder behovet for særlige kvalifikationer, færdigheder eller lægeligt tilsyn.

Advarsel

I visse EU-lande må tidsbegrænset ansatte ikke udføre bestemte job, især hvis der kræves særligt lægeligt tilsyn.

Se også

EU-lovgivning

Har du brug for støtte fra hjælpetjenesterne?

Kontakt de specialiserede hjælpetjenester

Din EURES-vejleder

Din EURES-vejleder kan informere dig om arbejdsvilkår og hjælpe dig med rekrutteringsprocedurerne i dit land eller i din region i udlandet.

Har du spørgsmål vedrørende drift af en grænseoverskridende virksomhed, f.eks. eksport eller udvidelse til et andet EU-land? Så kan Enterprise Europe Network tilbyde dig gratis rådgivning.

Du kan også bruge vejviser til bistandstjenester til at finde den rette hjælpe- eller rådgivningstjeneste.

Senest tjekket: 28/08/2024
Del denne side
  翻译: